Godkendelse af alkoholbehandlingssteder

Flere kommuner savner mere konkrete kriterier for godkendelse af private alkoholbehandlingssteder. De synes, at det er svært at afvise private tilbud på baggrund af de eksisterende retningslinjer på området.
Det viser en rundspørge i de danske kommuner, som Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, har foretaget i 2013.

Kommunernes usikkerhed omkring de nuværende retningslinjer betyder, at alkoholmisbrugere i yderste konsekvens kan risikere, at den behandling, som de modtager på kommunens regning, ikke er god nok.

Statens Institut for Folkesundhed har undersøgt 83 kommuners brug og vurdering af de retningslinjer, som kommunerne i dag anvender til at godkende eller afvise alkoholbehandlingstilbud. Retningslinjerne blev udgivet af Sundhedsstyrelsen i 2010 netop med henblik på at give kommunerne et fagligt fundament til at godkende eller afvise behandlingssteder og dermed øge kvaliteten i alkoholbehandlingen.

Rundspørgen viser, at kommunerne har givet tre ud af 31 private behandlingstilbud afslag, siden retningslinjerne blev indført i 2010.

Svært at afvise tilbud

En forklaring er, at flere kommuner efterlyser mere konkrete godkendelseskriterier for, at retningslinjerne kan fungere optimalt som en praktisk manual, og for at kvalitetsvurderingen kan blive mere ensartet. De mener ikke, at de kan afvise tilbud på baggrund af de nuværende retningslinjer.

Eksempelvis nævner en godkendelsesansvarlig i en af de adspurgte kommuner:

”Der mangler i høj grad meget mere klare og stramme formuleringer om, hvad der skal til for at blive godkendt. Det ville være rart med nogle eksempler på, hvad der skal til for IKKE at blive godkendt. Hvis der skal luges ud i ineffektive tilbud, skal der strammes væsentligt op i godkendelsesproceduren”.

Denne udtalelse var gennemgående for mange af de adspurgte, selvom kommunerne generelt vurderer retningslinjerne som fagligt relevante.

Gratis alkoholbehandling

Statens Institut for Folkesundhed har tidligere estimeret, at omkring 140.000 danskere er afhængige af alkohol, hvoraf mellem 7.000 og 10.000 personer aktuelt modtager alkoholbehandling.

Kommunerne har pligt til at tilbyde gratis alkoholbehandling på enten private eller egne alkoholbehandlingssteder.
Dog må kommunerne kun henvise borgerne til de behandlingstilbud, der er godkendt og opført på hjemmesiden Tilbudsportalen.dk, og det er kommunerne selv, der er ansvarlige for at godkende de alkoholbehandlingssteder, der ligger i den pågældende kommune.

Gennemgang af Tilbudsportalen

Statens Institut for Folkesundhed har også gennemgået de oplysninger til Tilbudsportalen.dk, som de godkendte alkoholbehandlingssteder selv indberetter til hjemmesiden.

Gennemgangen viser tegn på, at det på baggrund af disse indberetninger er meget vanskeligt at vurdere kvaliteten af nogle af de godkendte alkoholbehandlingstilbud.

Der findes godkendte tilbud på portalen, som oplyser, at behandlingspersonale udgør under halvdelen af det samlede personale, som ikke oplyser om visitationskriterier, som ikke beskriver behandlingsforløbet eller ikke oplyser om, at de udfører udredning. Eksempelvis oplyser kun 49 procent af de private tilbud, at de udfører systematisk udredning af alkoholproblemet, mens 20 procent oplyser, at de systematisk udreder om borgeren har psykiatriske sygdomme.

Yderligere er der tilbud, hvor ingen behandlingsmetode bliver nævnt eller som kun oplyser om behandlingsmetoder, hvor dokumentation og evidens for effekt er tvivlsom eller ikke-eksisterende. Eksempelvis anfører kun 59 procent af de private tilbud på portalen, at de anvender mindst én behandlingsmetode med god videnskabelig dokumentation for behandlingseffekt.

Nedenstående tabel viser fordelingen af behandlingsmetoder opdelt på den videnskabelige dokumentation for behandlingseffekt.

Procentsatserne summer til over 100%, da tilbuddene kan angive flere behandlingsmetoder