Ny rapport giver viden om spædbørn i udsatte boligområder

Ifølge en ny rapport er der en lille, men signifikant forskel på spædbørn, der bor i udsatte boligområder, og spædbørn, der ikke gør.

Spædbørn i udsatte boligområder får oftere en bemærkning til deres sundhed, trivsel og udvikling, når sundhedsplejersken er på hjemmebesøg og skriver i barnets journal.

En bemærkning er et udtryk for en bekymring og noget, som sundhedsplejersken skal følge op på ved næste besøg. 

Forskellen mellem spædbørnene forsvinder dog, når man kontrollerer for forældrenes socioøkonomiske status, og derfor kan man ikke med sikkerhed sige, at dét at bo i et udsat i sig selv har en indflydelse på barnets trivsel og udvikling i dets første leveår, lyder konklusionen i rapporten.

Det er Statens Institut for Folkesundhed og Databasen Børns Sundhed, der står bag rapporten. Den bygger på data fra sundhedsplejersker i 34 kommuner og 69.000 børn, hvoraf 7.600 børn boede i et udsat boligområde i løbet af det første leveår.

Det er første gang, at man sammenligner sundhed, trivsel og udvikling blandt spædbørn i udsatte boligområder med spædbørn uden for udsatte boligområder.

Bemærkninger fra sundhedsplejersken

Rapporten viser eksempelvis, at omkring 17 procent af spædbørnene i udsatte boligområder har fået en bemærkning af sundhedsplejersken til deres motoriske udvikling, mens det gælder næsten 14 procent af børnene uden for udsatte boligområder.

En bemærkning til et barns motoriske udvikling er ofte udtryk for, at barnet endnu ikke kan sidde selv eller ikke lægger an til at kravle eller rejse sig.

Samtidig har 8,5 procent af børnene i udsatte boligområder fået en bemærkning til deres søvn, fordi deres døgn- og søvnrytme ikke lever op til den alderssvarende udvikling og behov. Det gælder omkring seks procent af børn, der ikke bor i et udsat boligområde.

Kan forklares ved social ulighed

Forskellene ophører, når der tages højde for en række mål for forældrenes socioøkonomiske status, forklarer forsker Trine Pagh Pedersen fra Statens Institut for Folkesundhed, der er en af forfatterne bag rapporten.

”Det indikerer, at forskellene i høj grad kan forklares ved forældrenes socioøkonomiske status og en generel social ulighed. Kort sagt kan man sige, at det, der betyder mere for trivsel og udvikling i barnets første leveår, er forældrenes socioøkonomiske ressourcer fremfor, hvor familierne bor,” siger hun.

Trine Pagh Pedersen håber, at rapporten kan bruges af blandt andet sundhedsplejerskerne til at blive klogere på de børn og familier, de besøger både i udsatte boligområder og uden for udsatte boligområder.

Ud over motorisk udvikling og søvn viser rapporten forskelle i bemærkninger til sprog/kommunikation, moderens psykiske tilstand, andele af børn, som er små i forhold til gestationsalder, samt har overvægt ved seks- til timånedersalderen.

Rapporten er blevet til ved hjælp af en bevilling fra Egmont Fonden.

Kontakt

Forsker og projektleder for Databasen Børns Sundhed, Trine Pagh Pedersen, telefon 65 50 78 85, e-mail: tppe@si-folkesundhed.dk, og akademisk medarbejder Sanne Pagh Møller, telefon 65 50 77 31, e-mail: sapm@si-folkesundhed.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.