Spastiske børn i Danmark har en aktiv hverdag
Handicappede børn
Børn med spastisk lammelse (cerebral parese) har et bevægehandicap og ofte også andre handicaps. På trods af dette er danske spastiske børn i alderen 8 til 12 år glade for deres liv og de har en aktiv hverdag. Børnene har dog brug for meget mere hjælp til dagligdagsaktiviteter end andre børn på samme alder. Det viser en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed.
De fleste børn med spastisk lammelse bruger computer, telefon og TV og de dyrker sport, spiller spil og deltager i kreative aktiviteter. Figuren nedenfor viser andelen af børn med cerebral parese, der henholdsvis bruger en computer og dyrker sport.
Ca. 80 % af danske børn med spastisk lammelse i 8 til 12 års alderen dyrker sport, hvilket er ca. den samme andel som blandt andre danske børn på samme alder. Lidt færre børn med svært bevægehandicap dyrker sport, men ellers kompenseres børnene fint for deres handicap, mange med hjælp fra personer omkring dem og hjælpemidler. Sammenligner man med hvor ofte andre danske børn på samme alder dyrker sport er der ingen forskel blandt de 8-9-årige, mens der blandt særligt de 10-12-årige danske drenge med cerebral parese er lidt færre der dyrker sport eller udendørs spil. Vi kender ikke årsagen til dette, men man kan forestille sig, at Skolefritidsordningerne, som de fleste danske børn benytter frem til 10 års alderen er med til at give de yngste børn et højt aktivitetsniveau.
Ca. 90 % af danske børn med spastisk lammelse i 8 til 12 års alderen bruger en computer, dog lidt færre blandt børn med moderat eller svært motorisk handicap. Dette skyldes formentlig at disse børn ofte har et intellektuelt handicap, der umuliggør dette. Blandt de børn der bruger en computer, bruger børn med let og moderat bevægehandicap oftere en computer and andre børn på samme alder, mens børn med et svært bevægehandicap sjældnere bruger en computer. Næsten alle danske børn med spastisk lammelse bruger tillige telefon, radio, TV og andre afspillere (ikke vist). Telekommunikation er altså en brugbar del af livet også for mange børn med cerebral parese.
Andel (%) børn med cerebral parese, der bruger en computer og dyrker sport
Figuren viser, hvor mange børn med spastisk lammelse, som dyrker sport og bruge computer, opdelt efter graden af bevægehandicap. Farven af søjlerne i figuren viser den hjælp de danske børn får, for at opnå det høje aktivitetsniveau. Stort set alle børn med svært bevægehandicap er helt afhængige af, at en person assisterer dem ved både brug af computer og deltagelse i sport og udendørs spil. Det samme gælder, når børn med moderat bevægehandicap dyrker sport, mens en del af disse børn evt. med hjælpemidler og tilpasninger kan bruge en computer selvstændigt. Selv en del børn med et let bevægehandicap har brug for hjælp til både sport og computerbrug. Hjælpen leveres formentlig primært af forældre og er en ressourcekrævende ekstraopgave i hverdagen.
Resultaterne er baseret på den europæiske SPARCLE undersøgelse. 115 tilfældigt udvalgte danske børn med spastisk lammelse og deres forældre indgik i undersøgelsen og blev interviewet om deres liv. Børnene var 8 til 12 år gamle og i undersøgelsen deltog tillige 703 børn fra andre europæiske lande (England, Frankrig, Irland, Italien, Tyskland og Sverige). Der er i alt ca. 700 børn med cerebral parese i 8 til 12 års alderen i Danmark.
Danske børn med spastisk lammelse deltager oftere i aktiviteter i hjemme og fritiden sammenlignet med børn med cerebral parese i andre europæiske lande. I Danmark dyrker danske børn med cerebral parese ligeså ofte sport, tager ud for at se på sports- eller kulturelle begivenheder, deltager i aktiviteter arrangeret af skolen, samt tager på ferie, som andre danske børn på samme alder. Dette er ikke tilfældet for børn med cerebral parese i mange af de øvrige europæiske lande i undersøgelsen.