Højt uddannede ammer oftere deres børn

Markant flere mødre med lang uddannelse ammer stadig fuldt, når barnet er fire måneder, sammenlignet med mødre med kort uddannelse.

Mødre med kort uddannelse vælger oftere delvis amning eller udelukkende at give deres barn modermælkserstatning.

Det viser en ny rapport, som Statens Institut for Folkesundhed, SDU, har udarbejdet i samarbejde med Databasen Børns Sundhed.

Data fra over 18.000 børn

Ifølge rapporten ammer omkring 75 procent af mødre med en lang videregående uddannelse stadig fuldt, når barnet er fire måneder.

Det gælder kun 39 procent af de mødre, hvis højeste uddannelse er folkeskolen.
Rapporten er baseret på journaler fra sundhedsplejersker samt registeroplysninger om 18.687 børn født i 2014.

Børnene bor i 32 kommuner, fordelt på fire regioner: Midtjylland, Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden.

"Rapporten understreger, at social ulighed allerede viser sig tidligt i livet. Der er en markant større andel af børn af kort uddannede mødre, der ikke ammes fuldt, i forhold til børn af højt uddannede. Det kan betyde, at børn af højt uddannede får en bedre start på livet," siger Anette Johansen, projektleder på Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Fordele ved amning

Det er veldokumenteret, at der er en række helbredsmæssige fordele forbundet med amning både for barnet og for moderen, for eksempel nedsat risiko for infektionssygdomme i barndommen og nedsat risiko for brystkræft hos moderen. Forskning viser også, at amning styrker mor-barn-forholdet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn ammes fuldt, til de er omkring seks måneder. Fuld amning vil sige, at barnet udelukkende ernæres af modermælk, eventuelt suppleret med vand og maksimalt ét måltid med modermælkserstatning om ugen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler også, at overgangskost ikke introduceres, før barnet er fyldt fire måneder, men heller ikke meget senere end seks måneder.

Figur 1: Andelen af børn, der ammes fuldt, når de er fire måneder, efter moderens højest fuldførte uddannelse.

Rapporten viser også, at der er andre grupper af børn, som i gennemsnit bliver ammet kortere tid, nemlig drengebørn, børn i eneforsørgerfamilier, børn af efterkommere efter indvandrere, og børn, der udsættes for passiv rygning i hjemmet.