De fleste hjertepatienter må stadig vente mere end 14 dage på operation
Stadig over 14 dages ventetid på de fleste hjerteklap- og bypassoperationer
Langt de fleste hjerteklappatienter må stadig vente mere end 14 dage på en operation. Og det må en stor del af de patienter, der venter på en bypassoperation, også.
De såkaldte "hjertepakker" har kun i begrænset omfang forkortet ventetiden for de patienter, der bliver opereret.
Det viser nye tal fra årsberetningen fra Dansk Hjerteregister.
Hjertepakkerne blev indført af Sundhedsstyrelsen i 2010 blandt andet med det formål at få ventetiden ned på planlagte hjerteklap- og bypassoperationer. Et mål var, at patienter med ikke-akutte hjertelidelser højest skulle vente 14 dage på en operation.
En opgørelse fra Dansk Hjerteregister viser nu, at andelen af patienter, der bliver opereret inden for de lovede 14 dage er mindre, end dengang hjertepakkerne blev indført.
Hver fjerde hjerteklappatient fik operation til tiden
I 2014 var det én ud af fire hjerteklapsyge patienter (26 procent,) som blev hjerteklapopereret inden for 14 dage. Og samme år var det tre ud af fem patienter med kranspulsåreforsnævring (60 procent), som blev bypassopereret inden for 14 dage.
Det er grundlæggende den samme andel, som før hjertepakkerne blev indført.
Tallene fremgår af nedenstående figur.
Den viser, at andelen af hjerteklappatienter, der blev opereret inden for 14 dage, steg, lige inden hjertepakkerne blev indført i 2010. Den udvikling vendte i 2010, hvor andelen faldt for derefter at stige til nuværende niveau.
Den tilsvarende tendens ses også, hvad angår bypassoperationer.
Det ser således ud til at hjertepakkerne har haft sparsom indflydelse på ventetiden til hjerteoperation.
"Det er ud fra det foreliggende talmateriale ikke muligt klart at pege på årsagen til, at indførelsen af de hjertepakker, der skulle forkorte ventetiden, umiddelbart ikke har haft den tilsigtede effekt. Forklaringer kunne være manglende ressourcer og kapacitet, måske ændret registreringspraksis, eller mere omhyggelig registrering lokalt grundet det øgede fokus på forløbene," siger Poul Erik Mortensen, afgående formand for Dansk Hjerteregister.
Overvåger behandlingen
Dansk Hjerteregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, der overvåger behandlingen af patienter med hjerteklapsygdom og forsnævring i kranspulsårerne.
Begge lidelser vil føre til dårlig livskvalitet, sygelighed og død, hvis de ikke bliver behandlet med en operation. Et indgreb indebærer risiko for komplikationer. En overvågning og evaluering af behandlingen er derfor påkrævet for at opbygge erfaringer og gøre indsatsen endnu bedre.
Kvaliteten af indgrebene bliver vurderet af Dansk Hjerteregister ud fra en række indikatorer, som er fastsat af hjertespecialister. I den forbindelse udarbejder Dansk Hjerteregister en årlig beretning.
Dansk Hjerteregister har sekretariat på Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
Andelen af opererede patienter indenfor 14 dage, 2009-2014
Figuren viser, at hjertepakkernes indførelse i 2010 har haft en kortvarig effekt. Det ses ved, at begge kurver topper i 2010, hvorefter de aftager.