Ny minirapport om forebyggende helbredstjek
Rapporten henvender sig til læger og kommuner, der ønsker mere viden om, hvilke udfordringer der kan være forbundet med forebyggende helbredstjek målrettet borgere med lav socioøkonomisk position
Social ulighed i sundhed
Borgere med lav socioøkonomisk position har oftere en usund livsstil. Der er for eksempel flere, der ryger dagligt, og flere, der har risiko for at udvikle kroniske sygdomme såsom diabetes og KOL. Samtidig er de oftere underrepræsenteret, når det kommer til at deltage i forbyggende helbredstjek hos den praktiserende læge og rehabiliterende sundhedstilbud i kommunalt regi.
I en ny minirapport, der primært henvender sig til læger og kommuner, kan man blive klogere på målgruppen og på de barrierer og udfordringer, der er forbundet med at få netop borgere med lav socioøkonomisk position til at deltage i helbredstjekkene og efterfølgende at få dem koblet til relevante sundhedstilbud.
Mange grunde til at deltage
Minirapporten udkommer i dag fra Center for Interventionsforskning ved Statens Institut for Folkesundhed og bygger på erfaringerne fra et forskningsprojekt ved navn Tjek Ind. Her fik omkring 1.100 borgere uden anden formel uddannelse end grundskolen en personlig invitation fra egen læge om et forebyggende helbredstjek. I alt valgte 66 procent af de inviterede at takke ja til tilbuddet.
”Erfaringer fra Tjek Ind viser, at der kan være mange grunde til, at borgerne møder op til helbredstjekket, og at det nødvendigvis ikke altid betyder, at de er også motiveret til at ændre livsstil. For nogle borgere handler det om, at de har gået rundt med en bekymring og kommer for at få tjekket deres blodtryk eller kolesteroltal, men de har derudover ikke lyst til at diskutere et eventuelt rygestop med lægen,” siger postdoc Marie Broholm-Jørgensen, medforfatter til rapporten og en af forskerne bag Tjek Ind.
Samtidig var der borgere, der deltog, fordi de gerne ville pleje den gode relation, de har til deres læge. Eller også deltog de, fordi Tjek Ind var et forskningsprojekt og gerne ville bidrage til forskningen.
Lægen tvivler på, om det nytter
Blandt de praktiserende læger, der deltog i Tjek Ind, var der samtidig en række barrierer i forbindelse med at henvise borgerne til kommunale sundhedstilbud og initiativer. Tjek Ind viste nemlig, at ikke alle borgere fik en henvisning til et kommunalt sundhedstilbud, såsom et rygestop-kursus, selvom lægen vurderede, at det var relevant.
”Tjek Ind viser, at lægerne ikke henviser, hvis de eksempelvis vurderer, at timingen ikke er rigtig, og at borgeren ikke har ressourcerne eller overskuddet til at indgå i et forebyggelsesforløb. Men vi finder også en anden barriere, og det er, at der blandt mange læger er en grundlæggende skepsis om, hvorvidt forløbene i kommunale forebyggelsescentret overhovedet virker for målgruppen,” siger Marie Broholm-Jørgensen og fortsætter:
”Derfor viser Tjek Ind også, at der er et potentiale for at styrke lægernes kendskab til kommunale forebyggelsestilbud og også diskutere, hvordan forebyggelsesansvaret skal fordeles mellem praktiserende læger og kommuner.”
Bro mellem forskning og praksis
Minirapporten bygger på Marie Broholm-Jørgensens og Nina Kamstrup-Larsens respektive ph.d.-afhandlinger. Den er den ottende udgivelse i en serie under navnet fra Forskning til Praksis fra Center for Interventionsforskning.
Formålet er at tage grundtankerne fra centrets evidensbaserede sundhedsinterventioner og præsentere dem på tilgængelig vis til en bred målgruppe – og på den måde få erfaringer og resultater i spil i praksis.