Gravide med medfødt hjertesygdom udskrives senere efter fødslen
Gravide kvinder, der har en medfødt hjertesygdom, tilbringer længere tid på hospitalet, efter de har født, i forhold til andre fødende. Det viser et nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed med data fra over en halv million danske kvinder.
I dag er der flere kvinder med en medfødt hjertesygdom, som når den fødedygtige alder. Det gør de blandt andet, fordi man er blevet bedre til at finde og behandle hjertefejlene – og det betyder så også, at både antallet og andelen af fødsler blandt mødre med medfødt hjertesygdom stiger.
”Derfor er der også behov for at vide, hvad der karakteriserer denne voksende patientgruppe, ikke mindst i forhold til sundhedsvæsnets ressourcer og planlægning,” fortæller Anne Marie Kirkegaard, ph.d.-studerende ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.
Hun er blandt de forskere ved instituttet, der har undersøgt indlæggelsestiden blandt kvinder med medfødt hjertesygdom. Det er første gang, at det undersøges i en dansk kontekst.
Studiet bygger på data fra over en halv million danske kvinder, der i perioden 1997-2014 til sammen fødte omkring 940.000 børn. Cirka 2.200 af kvinderne havde medfødt hjertesygdom, som i forbindelse med studiet blev karakteriseret som enten mild, moderat eller kompleks.
”Vi finder, at kvinder med medfødt hjertesygdom er indlagt i signifikant længere tid end kvinder uden medfødt hjertesygdom i forbindelse med en fødsel. Og jo mere kompliceret hjertesygdommen er, jo længere er indlæggelsestiden,” siger Anne Marie Kirkegaard og forklarer:
”Hvor kvinder uden medfødt hjertesygdom er indlagt i gennemsnit 3,6 dage i forbindelse med fødslen, gælder det 3,9 dage for kvinder med mild hjertesygdom, 4,0 dage for kvinder med moderat hjertesygdom og 5,1 dage for kvinder med kompleks hjertesygdom.”
Mere komplicerede graviditeter
Studiet viser ikke, hvorfor kvinder med medfødt hjertesygdom tilbringer ekstra tid på hospitalet i forbindelse med en fødsel.
Men ifølge postdoc Stine Kloster, der har været med til at udføre studiet, kan en forklaring være, at kvinder med medfødt hjertesygdom i gennemsnit har et mere kompliceret graviditetsforløb og en mere kompliceret fødsel.
”For eksempel føder en større andel for tidligt, har obstetriske komplikationer eller hjertekomplikationer under graviditeten eller fødslen. Men det kan også hænge sammen med, at lægerne generelt er lidt mere forsigtige med at udskrive kvinderne og gerne vil holde dem til observation i lidt længere tid,” siger Stine Kloster.
Indlæggelsestid efter kejsersnit
Studiet har også undersøgt, hvad et kejsersnit betyder for indlæggelsestiden for kvinder med medfødt hjertesygdom. Normalt er kvinder, der føder ved kejsersnit, i gennemsnit indlagt i længere tid end kvinder, der føder vaginalt. Og det gælder også for kvinderne i studiet.
”Både kvinder med og uden medfødt hjertesygdom er indlagt i gennemsnit 2,7 ekstra dage efter et kejsersnit sammenlignet med kvinder, der føder vaginalt. Denne ekstra tid skal dog lægges oveni den indlæggelsestid, som en fødsel ellers indebærer – og det betyder, at kvinder med medfødt hjertesygdom, der får kejsersnit, sammenlagt har den længste indlæggelsestid,” siger Stine Kloster.
Studiet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift BMC Pregnancy and Childbirth. Det er er støttet af Hjerteforeningen.
Kontakt:
Ph.d.-studerende Anne Marie Kirkegaard, e-mail: amak@sdu.dk, tlf.: 6550 7862, og postdoc Stine Kloster, e-mail: stkl@sdu.dk, tlf.: 6550 7745, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.