Unge med forældre med alkoholproblemer har flere psykiske problemer
Unge, hvis forældre har et alkoholproblem, lider i højere grad end andre unge af psykiske belastninger – eksempelvis føler de sig oftere deprimerede og har oftere lavt selvværd
Ensomhed, lavt selvværd, nervøsitet og depression.
Det er nogle af de psykiske belastninger, som unge, der har forældre med alkoholproblemer, i højere grad lider af sammenlignet med unge, hvis forældre ikke har alkoholproblemer.
Det viser et nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Her angiver piger med forældre med alkoholproblemer eksempelvis, at de mere end dobbelt så ofte har en depression, mens lavt selvværd forekommer 67 procent oftere blandt drenge med forældre med alkoholproblemer, sammenlignet med henholdsvis piger og drenge med forældre uden alkoholproblemer.
75.000 unge er blevet spurgt om forældres alkoholproblemer
Studiet er netop blevet publiceret i det anerkendte, internationale tidsskrift Addiction. Det bygger på data fra en landsdækkende undersøgelse, hvor over 75.000 unge fra gymnasier og erhvervsuddannelser har svaret på spørgsmål om sundhed, helbred og trivsel, herunder alkoholproblemer i familien.
Det er første gang, at man i en så stor gruppe unge fra den generelle befolkning har undersøgt konsekvenserne af at vokse op med forældre med alkoholproblemer.
”I Danmark ved vi meget lidt om, hvilke konsekvenser det har i ungdommen at have en forælder med et alkoholproblem. I de få tidligere studier, der findes, har man haft fokus på forældre med alkoholmisbrug og spurgt dem om deres børns trivsel, eller man har spurgt voksne børn, hvordan deres barndom i en familie med alkoholproblemer var. Nu har vi spurgt de unge selv, også dem der ikke er i kontakt med behandlingssystemet, for at høre, hvordan de oplever at have forældre med alkoholproblemer. Og vi må desværre konstatere, at der er mange unge med forældre med alkoholproblemer, der oplever store psykiske belastninger,” siger Veronica Pisinger, videnskabelig assistent på Statens Institut for Folkesundhed.
Har dårligere forhold til forældrene
Ud af de 75.000 unge angiver 8 procent af pigerne og næsten 6 procent af drengene at have en mor, far eller en stedforælder med alkoholproblemer.
Samtidig viser studiet, at disse unge, i højere grad end andre unge, føler sig ensomme, har lavt selvværd og hyppige emotionelle symptomer, såsom at føle sig ked at det, nervøs, irritabel eller i dårligt humør mindst én gang om ugen.
De unge i studiet svarer også, at de har et dårligere forhold til forældrene, at de har lavere grad af fortrolighed med mor og far og føler, at forældrene mangler både tillid til og interesse for dem.
”I studiet er de unge, der har forældre med alkoholproblemer, også blevet spurgt, om de nogensinde har følt sig utrygge, og om de er blevet råbt ad eller skældt ud, fordi deres forældre har været påvirket af alkohol. Dét oplever en del af dem, og vi finder, at der er en klar sammenhæng mellem dét at føle sig utryg og blive råbt ad og så have psykiske symptomer,” siger Veronica Pisinger.
Figur 1: Psykiske symptomer blandt piger med forældre med alkoholproblemer sammenlignet med piger med forældre uden alkoholproblemer. Ungdomsprofilen 2014
Sammenhængene er justeret for alder, etnicitet, uddannelse, forældres økonomiske problemer og forældres skilsmisse inden for seks måneder.
Figur 2: Psykiske symptomer blandt drenge med forældre med alkoholproblemer sammenlignet med drenge med forældre uden alkoholproblemer. Ungdomsprofilen 2014
Hvad er en odds-ratio
En odds-ratio (OR) er et ofte anvendt mål for sammenhæng mellem to variable, og som navnet antyder, er det et forhold (ratio) mellem to odds. Hvis OR er 1, er der ingen forskel på de to grupper. Hvis OR er større end 1, angiver det generelt, at den aktuelle gruppe i højere grad end referencegruppen har svaret ’ja’ til den betragtede indikator. Hvis OR er mindre end 1, angiver det generelt, at den aktuelle gruppe i mindre grad end referencegruppen har svaret ’ja’ til den betragtede indikator.