Åndedrætsøvelser og kropsterapi ser ud til at hjælpe udsatte unge kvinder

En teknik med at trække vejret ind og ud i forskellige tempi kan sammen med yoga, samtale og kropsterapi give udsatte unge kvinder et skub i den rigtige retning og medvirke til en række positive forandringsprocesser i deres liv.

Det viser en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, der har undersøgt et særligt rehabiliteringsforløb for unge kvinder, der har oplevet svære omsorgssvigt og overgreb, og som færdes i kriminelle eller misbrugsrelaterede miljøer.

Rehabiliteringsforløbet var individuelt planlagt og varede typisk fem til seks måneder, og for nogle længere, og formålet var at bryde negative mønstre, mindske stress og aggression og øge kvindernes selvværd.

Kvinderne var under 25 år, og de fleste havde ifølge eget udsagn én eller flere psykiatriske diagnoser, såsom bipolar lidelse, borderline og ADHD. Flere havde endvidere en baggrund med prostitution, tilknytning til bander eller stofmisbrug.

”Kvinderne havde problemer med blandt andet tankemylder, angst og meget lavt selvværd. Mange tog stoffer eller skadede sig selv for at dæmpe indre uro eller svære følelser. Derudover havde mange fysiske smerter i kroppen og søvnproblemer,” fortæller seniorforsker Nanna Gram Ahlmark, der er hovedforfatter på rapporten, og som har fulgt nogle af kvinderne i op til tre år, fra før de startede forløbet og til et år efter, de sluttede.

”Kvinderne havde også svært ved at sætte grænser og mærke sig selv, og næsten alle havde en historie med voldelige kæresterelationer, hvor de blev udsat for fysisk og psykisk vold og blev stalket, når forholdet sluttede,” siger Nanna Gram Ahlmark. 

Færre smerter og mere ro i kroppen

Rehabiliteringsforløbene blev afholdt af organisationen Breathe SMART, der arbejder med udsatte mennesker, der lever med kriminalitet, misbrug eller svære personlige og sociale problemer.

Her deltog kvinderne i sessioner med samtale, krops- og åndedrætsøvelser, ligesom de modtog kropsterapi, såsom Body SDS og osteopati.

I løbet af nogle måneder begyndte der at ske forandringer hos flere af kvinderne, fortæller Nanna Gram Ahlmark:

”De oplevede fysiske forandringer, såsom færre smerter, mindre anspændthed, mere ro i kroppen og bedre søvn. De begyndte også at lægge mærke til kroppens signaler og genkende deres følelser, og de blev bedre til at mærke og sætte grænser for eksempel over for ekskærester,” siger hun.

Flere af kvinderne begyndte endvidere at bruge åndedrætsøvelser i konkrete hverdagssituationer, hvor de følte sig under pres, fremfor at reagere med for eksempel vrede.

To skridt frem og ét tilbage

Forandringerne var imidlertid skrøbelige, undervejs oplevede alle tilbagefald i forhold til misbrug, selvdestruktive tanker eller destruktive relationer. Det kunne være på grund af ydre omstændigheder, såsom en voldelig ekskæreste, der pludselig dukkede op, eller en social sag med kommunen, eller på grund af egne vante selvdestruktive mønstre og afhængighed af alkohol eller stoffer.

”Selv når kvinderne havde tilbagefald og droppede ud af forløbet, kom de fleste tilbage til forløbene, også efter flere måneder. Og fordi forløbene var fleksibelt tilrettelagt og tilpasset den enkelte kvindes omstændigheder, var det muligt at fortsætte også efter en længere nedtur og pause,” fortæller Nanna Gram Ahlmark og tilføjer, at forandringsprocessen på den måde langt fra var lineær, men snarere en ujævn proces kendetegnet ved to skridt frem og ét tilbage. 

”En væsentlig forandring, som kvinderne selv fremhæver, var at indse, at deres problemer ikke ville forsvinde, men at de kunne forholde sig anderledes til dem,” siger Nanna Gram Ahlmark.

Undersøgelsen bygger primært på 29 interviews med 14 udsatte kvinder over tre år.

Den social fond for børn og unge har finansieret undersøgelsen og rehabiliteringsforløbene.

Kontakt:

Seniorforsker Nanna Gram Ahlmark, tlf.: 6550 7815, e-mail: naah@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.