Spædbørn med motoriske problemer har øget risiko for psykisk sygdom senere i barndommen
Nyt studie viser, at motoriske problemer kan være et tegn på mental sårbarhed senere i barndommen. Studiet trækker på data fra over 33.000 danske spædbørn, der er blevet fulgt i otte år.
Et spædbarn på 9-10 måneder er normalt begyndt at kravle, sidde selv, trille om på maven og putte ting i munden. Og er barnet ikke dét, kan det være tidlige tegn på udviklingsmæssig sårbarhed og senere psykisk sygdom.
Det viser et studie, som har fulgt 33.238 børn i Hovedstadsområdet, fra de blev født, til de fyldte otte år. Studiet er netop publiceret i European Journal of Pediatrics. Det er foretaget af Statens Institut for Folkesundhed, SDU, og Databasen Børns Sundhed og bygger på data fra sundhedsplejersker i 27 kommuner.
Sundhedsplejerskerne har foretaget en systematisk undersøgelse af børnenes motorik og andre udviklingsmarkører, da børnene var 9-10 måneder gamle. Herefter er data koblet med data fra Landspatientregistret, der omfatter alle diagnoser fra børneafdelinger og børnepsykiatriske afdelinger, fra barnet var 11 måneder gammelt, til det fyldte otte år.
”Vi finder, at forsinket motorisk udvikling kan være et tidligt tegn på, at barnet vil udvikle en neuroudviklingsforstyrrelse. Børn, som har motoriske problemer i 9-10-månedersalderen, har dobbelt så høj risiko for at få diagnosticeret mindst én neurologisk udviklingsforstyrrelse senere i barndommen,” siger professor Anne Mette Skovgaard fra Statens Institut for Folkesundhed, som er en af forskerne bag studiet.
Omkring 2,5 procent af alle danske børn får diagnosticeret mindst én neuroudviklingsforstyrrelse mellem etårs- og otteårsalderen. Det er sygdomme som for eksempel mental retardering, autisme eller ADHD.
Vigtigt at spore tidlige tegn
Man har i nogle år vidst, at forstyrrelser i et spædbarns udvikling kan være tegn på, at barnet senere i barndommen udvikler psykisk sygdom, forklarer Anne Mette Skovgaard:
”Det gælder børn med problemer med opmærksomhed, aktivitet, interesse og sprog, som kan have en mangedoblet risiko for neuroudviklingsforstyrrelser senere i barndommen. Vores undersøgelse viser, at forsinket motorisk udvikling er en markør for udviklingsmæssig sårbarhed af tilsvarende betydning.”
Ifølge Anne Mette Skovgaard er der derfor afgørende at spore tidlige tegn på sårbarhed for psykisk sygdom:
”Jo tidligere man kan identificere de særligt sårbare småbørn, jo bedre kan man hjælpe forældre med at imødekomme barnets udviklingsbehov og optimere barnets trivsel. Opdages sårbarheder i tide, kan man som regel nå at sætte ind og forebygge følelsesmæssige og adfærdsmæssige følgevirkninger,” siger hun.
Kontakt: Professor, dr. med. Anne Mette Skovgaard, tlf.: 6550 77 95, e-mail: amsk@sdu.dk, og professor emeritus Bjørn Holstein, tlf.: 23 42 43 18,
e-mail: bho@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.