Hvert niende barn i 0. klasse er ked af at gå i skole

I disse dage har omkring 60.000 små elever deres første skoledag. Mødet med skolen er for de fleste børn en god oplevelse, men hvert niende barn i 0. klasse er ked af at gå i skole. Det fremgår af en undersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed, SDU, og Databasen Børns Sundhed står bag.

Undersøgelsen bygger på samtaler, som sundhedsplejerskerne har med børnene og deres forældre ved den såkaldte indskolingsundersøgelse.

Indskolingsundersøgelsen finder sted i løbet af skoleåret. Det kan være om efteråret, vinteren eller foråret. I løbet af disse undersøgelser beder sundhedsplejersken børnene svare på nogle spørgsmål, for eksempel om de er glade for at gå i skole. Børnene svarer med smileys.

Vender smilet nedad

Størstedelen eller 88,2 % sætter kryds ved "meget glad" eller "glad", men hvert niende barn eller 11,8 %, svarer, at de ikke er glade for at gå i skole. De sætter kryds ud for de smileys, der vender smilet helt eller delvist nedad, hvilket svarer til "ikke glad" eller "midt imellem".

Sundhedsplejerskerne spørger ind til årsagerne og har også en grundig samtale med forældrene om skolegangen og skoletrivslen for at få et så sandt og nuanceret svar som muligt. Det sker for at undgå, at de børn, der for eksempel dagen inden har haft en enkelt dårlig oplevelse i skolegården, og som ellers er glade for at gå i skole, kategoriseres som skolebørn, der ikke trives.

Forældre-barn-forhold betyder også noget

Det er en gængs forestilling, at børns trivsel i skolen formes af skolen og det, der sker i skoletiden. Men undersøgelsen viser, at skoletrivsel også formes af forhold i hjemmet. Og at børn, der ikke trives i hjemmet, har større risiko for at mistrives i skolegården og klasseværelset.

I de familier, hvor sundhedsplejersken skønner, at der er problemer med forældre-barn-kontakten, er det omkring hvert femte barn eller hele 18,9 % af indskolingsbørnene, som ikke er glade for at gå i skole, se figuren nederst.

Sundhedsplejersken bygger sin vurdering på sine observationer og den samtale, som hun har med forældrene og barnet. Her vurderer hun blandt andet kontakt og samspil mellem forældre og barn, samt om barnet ser ud til at få den fysiske og psykiske omsorg, det har brug for. Hvis hun har bemærkninger til disse forhold, skriver hun det i journalen.

Data fra 6.600 små elever

Data stammer fra journaler for 6.600 børn, som har været til indskolingsundersøgelse hos sundhedsplejersken i 13 kommuner i Region Hovedstaden og Region Sjælland i skoleåret 2012-2013.

I disse kommuner samler sundhedsplejerskerne deres journaldata i Databasen Børns Sundhed for at lære af hinandens erfaringer og udvikle kvaliteten i sundhedsplejen. Statens Institut for Folkesundhed bidrager til analysen af disse data.