De fleste unge i Grønland har haft en god opvækst, men alkohol og vold giver problemer
Unge grønlændere, der vokser op med alkoholproblemer i hjemmet, har markant forhøjet risiko for også at have oplevet vold i barndomshjemmet, viser ny rapport.
Mens de fleste unge grønlændere har haft en god og tryg barndom, kan en gruppe unge se tilbage på en noget anden opvækst.
Ifølge en ny rapport har hver tredje unge grønlænder mellem 15-34 år oplevet et højt niveau af belastninger eller seksuelle overgreb i barndommen. Det er primært alkoholproblemer og vold i barndomshjemmet, som de unge har oplevet.
Det er Center for Folkesundhed i Grønland ved Statens Institut for Folkesundhed, der står bag rapporten.
Formålet har været at blive klogere på, hvordan vilkår i barndommen har betydning for de 15-34-åriges mentale sundhed og helbred. Og her står det ifølge seniorforsker Christina Viskum Lytken Larsen klart, at alkoholproblemer i barndomshjemmet er en markant risikofaktor for, at børn udsættes for vold eller er vidner til vold i opvæksten.
”Blandt de 15-34-årige er risikoen for at være vokset op med vold 26 gange højere for unge, der ofte har oplevet problemer med alkohol i deres barndomshjem, sammenlignet med dem, der ikke har oplevet problemer med alkohol,” siger hun.
Sætter spor ind i voksenlivet
Ifølge Christina Viskum Lytken Larsen er det ikke overraskende, at problemer med alkohol medfører andre sociale problemer. Derimod er det første gang, at en undersøgelse viser en så klar sammenhæng mellem alkoholproblemer og vold i barndomshjemmet.
”Derfor er der også et stort forebyggende potentiale i at beskytte børn mod vold ved at hjælpe de børnefamilier, hvor et skadeligt forbrug af alkohol forekommer, fordi det har så tydelige konsekvenser for børnene,” siger hun.
Rapporten viser også, at oplevelser i barndommen sætter spor ind i voksenlivet, specielt i forhold til mental sundhed i ungdommen.
”Unge, der har været udsat for belastninger i barndommen, har en markant større risiko for at opleve ensomhed, tegn på psykisk sygdom og psykisk sårbarhed,” siger Christina Viskum Lytken Larsen.
Flere selvmordstanker
Der er også en sammenhæng til selvmordstanker og selvmordsforsøg. I alt har 66 procent af de unge, der har været udsat for alle tre belastninger – alkoholproblemer, vold og seksuelle overgreb – haft selvmordstanker, og 58 procent har forsøgt selvmord.
Til sammenligning har 10 procent af de unge, der ikke har være udsat for belastninger i barndommen, haft selvmordstanker, mens fem procent har forsøgt selvmord.
Derudover er der sammenhæng mellem belastninger i barndommen og brugen af rusmidler i ungdommen.
Unge, der i høj grad har været udsat for belastninger, har større risiko for senere at udvikle et muligt alkoholproblem, ryge dagligt eller have et regelmæssigt forbrug af hash.
De 15-årige er med for første gang
Rapporten bygger på deltagelse fra 620 unge fra et repræsentativt udsnit af unge i Grønland.
Den er baseret på data fra Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018, der er den seneste befolkningsundersøgelse i rækken, og som for første gang har unge fra 15 år inkluderet i undersøgelsen.
Tidligere har det kun været unge over 18 år, der har deltaget i undersøgelsen.
Rapporten er finansieret af Departementet for Børn, Unge og Familier, der har ønsket en særskilt rapport for unges trivsel og sundhed med henblik på at kunne målrette sundhedsfremmende og forebyggende indsatser for børn og unge fremover.
Kontakt:
Seniorforsker og forskningsgruppeleder Christina Viskum Lytken Larsen, tlf.: 6550 7727, e-mail: chly@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.