Kosttilskud og præstationsfremmende midler i fitnessmiljøet

Unge i fitnessmiljøet bruger generelt mange forskellige produkter til at styrke og forme kroppen og øge præstationsevnen.

De tager alt fra multivitaminpiller, proteinpulver og koffeinpiller til forbudte stoffer som anabole steroider eller væksthormon.

Det viser en interviewundersøgelse blandt unge i fitnessmiljøet, som Statens Institut for Folkesundhed ved SDU har foretaget.

Det er ikke alle de unge i undersøgelsen, som bruger eller er positivt indstillet over for brugen af forbudte stoffer. Men fælles for alle – både de, der kun bruger tilladte stoffer, og de, der også bruger forbudte stoffer – er, at de produkter, de indtager, opfattes som noget helt naturligt og nødvendigt.

En forklaring er, at de unge er meget dedikerede og disciplinerede omkring deres træning, og at træning og formning af kroppen er blevet selve omdrejningspunktet i de unges hverdag. Hyppig og hård træning, sund kost og brug af kosttilskud som for eksempel proteinpulver, slankepiller, koffeinpiller og lignende opfattes derfor som vigtige og nødvendige skridt på vejen til den ’perfekte’ krop.

Flere produkter med tiden

Undersøgelsen viser også, at de unges forbrug af produkter har en tendens til at eskalere. De tager flere og flere produkter og midler med tiden, og nogle – men ikke alle – ender med at bruge forbudte stoffer.

Motivationen for at bruge henholdsvis tilladte og forbudte stoffer er langt hen ad vejen den samme, nemlig at opnå idealkroppen, hvad enten den er muskuløs eller slank. Dét at bruge såvel tilladte som forbudte stoffer er for de unge ydermere en måde, hvorpå de over for sig selv og andre kan udstråle seriøsitet og målrettethed i arbejdet på at forme kroppen.

Samtidig oplever de unge, at produkterne har en vigtig mental betydning, fordi de er med til at sikre en mere optimal træning, presse kroppens ydeevne og fjerne barrierer for at træne hårdt såsom uoplagthed og manglende energi.

Tre forskellige holdninger

Hvad angår forbudte stoffer er der tre forskellige tilgange og holdninger blandt de unge:

For én gruppe gælder det, at de ikke bruger forbudte stoffer, og at de ser det som snyd og noget unaturligt.

En anden gruppe bruger heller ikke forbudte stoffer, men er samtidig nysgerrige og ikke-afvisende. De fortæller, at de i nogle situationer føler sig fristet til at prøve. Nogle af disse unge nævner for eksempel nåleskræk og frygt for at miste håret som årsager til, at de ikke bruger forbudte stoffer. Det er altså årsager, som ikke er relateret til de forbudte stoffers helbredsmæssige risici.

En tredje gruppe, som alle er mænd, bruger forbudte stoffer. For dem er stofferne en integreret del af et disciplineret liv sammen med intensiv træning og en stram kostplan.

Ønsker hurtige resultater

Disse unge mænd er generelt velovervejede og reflekterede i deres brug og sætter sig grundigt ind i de forbudte stoffers virkninger og bivirkninger.
Årsagerne til de unge mænds brug af forbudte stoffer er ønsket om hurtige, synlige resultater i form af en større og mere muskuløs krop og at flytte sin træning videre.

For eksempel fortæller en 18-årig mand, at han begyndte at tage steroider, fordi det gik for langsomt med at blive større og stærkere:

”Tingene går bare langsomt, når man har trænet i en periode. Så tænker man ’fuck it… lad os prøve’. Det virker som en sindssyg tankegang. Men når man går så meget op i det, så er det meget, at det må koste, hvad det vil. For mig var det det med, at jeg kom over et plateau i min træning. Jeg havde siddet lidt fast i en periode med samme størrelse og samme vægt. Så tog jeg steroider og fik et massivt los i røven, og nu er jeg stærkere, end da jeg sluttede på det, fordi jeg simpelthen kom over det plateau.”

Oplever bivirkninger

De unge mænd oplever en række positive fysiske og mentale virkninger ved at bruge forbudte stoffer, såsom en større og stærkere krop, mentalt overskud, større selvtillid og anerkendelse.

Men de oplever også bivirkninger såsom akne, søvnbesvær, svedeture, nedsat sexlyst, forhøjet puls og hjertebanken. Men disse opfattes og opleves snarere som uundgåelige ulemper end som bivirkninger og synes derfor ikke at have afgørende betydning for, hvorvidt de vil fortsætte med at tage de forbudte stoffer.

Klogere på de unges forbrug

Undersøgelsen er baseret på interviews med unge mænd og kvinder i alderen 15-24 år.

Den er finansieret af Anti Doping Danmark. Formålet har været at blive klogere på de unges brug af og holdning til muskelopbyggende og præstationsfremmende stoffer.