Ny, stor befolkningsundersøgelse tager temperaturen på folkesundheden i Grønland
Folkesundheden i Grønland under lup. Omkring 2.800 grønlændere deltager i løbet af det næste halvandet år i en landsdækkende undersøgelse om befolkningens sundhed og sygelighed
Er diabetes, rygning og overvægt stadigt nogle af de største trusler mod den grønlandske folkesundhed? Hvordan trives især unge grønlændere mentalt? Og hvor skal man sætte ind med forebyggelse og andre sundhedsfremmende interventioner?
Det er nogle af de spørgsmål, som en omfattende befolkningsundersøgelse i Grønland skal give svar på.
Befolkningsundersøgelsen er netop skudt i gang og vil i løbet af det næste halvandet års tid nå rundt til 10 bygder og 10 byer samt omkring 2.800 grønlændere, der alle skal vejes, måles, have taget blod- og urinprøver og målt lungefunktion og blodtryk. Endvidere får deltagere over 35 år en glukosebelastning, som er en metode til at afdække diabetes og forstadier til diabetes.
Deltagerne i undersøgelsen er alle over 15 år og udgør et repræsentativt udsnit af den grønlandske befolkning.
Viser prøverne noget akut, henvises deltagerne straks til en sygeplejestation eller et hospital. Ellers får alle deltagere senere et brev med posten med svar på deres prøver. Og endelig bliver alle data indsamlet og rapporteret til de grønlandske sundhedsmyndigheder.
Femte store folkesundhedsundersøgelse
Det er Center for Sundhedsforskning i Grønland under Statens Institut for Folkesundhed, der afdækker folkesundheden i Grønland.
Det er femte gang siden 1993, at centeret kortlægger den grønlandske befolknings sundhed som en opgave finansieret af det grønlandske sundhedsdepartement.
"Dét at følge den samme gruppe mennesker over tid giver os en unik mulighed for at kortlægge udviklingen inden for sundhed og skabe viden om, hvor man skal sætte ind med forebyggelse. Og der er desværre en del at komme efter. Seneste befolkningsundersøgelse viste, at 57 procent af alle voksne grønlændere ryger dagligt, at antallet af overvægtige grønlændere er fordoblet siden 1993, og at syv procent har diabetes, mens omkring hver femte har forstadie til diabetes," siger Christina Viskum Lytken Larsen, forsker og leder af Center for Sundhedsforskning i Grønland.
Eftersom centeret arbejder på, at befolkningsundersøgelsen i stigende grad forankres lokalt, er størstedelen af forskningsmedarbejderne grønlændere, og tilrettelæggelsen af undersøgelsen sker i tæt samarbejde med de lokale sundhedsmyndigheder.
Dataindsamling til vands, til lands og i luften
Det er ikke ligetil at samle sundhedsdata ind i Grønland. Der er ingen vejforbindelse mellem byer og bygder, så eneste mulighed for at komme rundt til bygderne med udstyr og personale er til vands. Derfor er skibet M/S Kisaq chartret. Senere, når vintersæsonen begynder og vandet fryser til, bliver undersøgelsesteamet og deres udstyr fragtet rundt med fly eller helikopter.
"Der kan også være andre sæsonprægede udfordringer. Der kan være ekstremt vejr og snestorm, der gør, at vi ikke kan nå frem. For eksempel har M/S Kisaq allerede ligget stille i et døgn på grund af voldsom storm. Derudover kan det også være nødvendigt at tage højde for rensdyr- og moskusoksejagten i september, hvor mange er afsted i flere dage, ligesom der er bygder med minedrift, hvor mændene kan være væk i lange perioder. Det kan betyde, at vi må udskyde undersøgelserne og vende tilbage på et senere tidspunkt," siger Christina Viskum Lytken Larsen.
En del af undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Steno Diabetes Center Copenhagen, Bispebjerg Hospital og Københavns Universitet med økonomisk bidrag fra flere fonde. Også det danske sundhedsministerium og Socialdepartmentet i Grønland bidrager til undersøgelsen.
Som noget nyt har undersøgelsen i år et særligt fokus på unges mentale sundhed og ældres funktion i hverdagen.