Bombefly-ulykken i 1968 ved Thule har ikke gjort befolkningen mere syge
Sundhed og sygdom i Thule
En sundhedsundersøgelse af den almindelige befolkning i Avanersuaq (Thuleområdet) i Nordgrønland viser ingen tegn på sygdom som følge af radioaktivt plutonium efter bombefly-ulykken i 1968. Der har været stor bekymring om konsekvenser i befolkningen, og der er aldrig tidligere foretaget en undersøgelse af den almindelige befolkning. Hidtil har det kun været personer, der var direkte involveret i oprydningen ved ulykken, som er undersøgt.
Sundhedsundersøgelser i Avanersuaq viser, at der ikke kan påvises helbredsskader, som kan henføres til udsættelse for plutonium. Dødelighed og kræftforekomst har ændret sig siden 1968, men det er tilfældet i hele Grønland, og der er ikke forskel mellem befolkningen fra bygden Moriusaq (den nærmeste bygd ca. 100 km. fra nedstyrtningsstedet) eller hele Avanersuaq og en sammenlignelig befolkning fra bygderne i Nordvestgrønland (se figuren). Der er ikke noget, der tyder på, at der er flere eller andre hudsygdomme i Avanersuaq end i resten af landet, og kvinderne fra Moriusaq har i gennemsnit født lige så mange børn som kvinderne i resten af Avanersuaq.
Bekymringen i befolkningen har været, at der er et helt andet sygdomsmønster nu end før ulykken, at der specielt er mange kræfttilfælde og hudsygdomme, og at befolkningen fra Moriusaq har fået færre børn end andre indbyggere i Avanersuaq.
Da et B-52 bombefly fra US Airforce forulykkede tæt ved Thule Air Base i det nordligste Grønland i 1968, spredtes radioaktivt materiale fra fire kernevåben på havisen. Det meste af denne forurening blev opsamlet og sendt ud af landet, men der kan stadig påvises små mængder radioaktivt plutonium i havmiljøet og visse steder på land. Risø DTU foretog i 2008 supplerende miljøundersøgelser på landjorden, men resultaterne er endnu ikke publiceret. Det er ved tidligere undersøgelser vist, at de danske arbejdere og lokale fangere, der var beskæftiget med oprydningen, ikke havde nogen forhøjet dødelighed eller forekomst af kræft, som kunne skyldes plutonium.
For at vurdere bekymringerne i befolkningen har Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet i samarbejde med Grønlands Selvstyre gennemført en sundhedsundersøgelse i Avanersuaq i 2010. SIF's del af undersøgelsen bestod af tre delundersøgelser: kvalitative interview, analyse af det grønlandske dødsårsagsregister og cancerregisteret, og en befolkningsundersøgelse med interview, kliniske undersøgelser og blodprøver. Resultaterne er publiceret i en rapport fra SIF og blev i august 2011 præsenteret for befolkningen i Qaanaaq og Siorapaluk samt for Naalakkersuisut (Grønlands regering). Departementet for Sundhed (i Grønland) har desuden tilbudt alle borgere i Avanersuaq en individuel helbredsundersøgelse.
Dødelighed og kræftforekomst i Nordgrønland
Observeret/forventet ratio af dødelighed og forekomst af kræft (grønne firkanter) med 95% sikkerhedsgrænser (lodrette streger). Dødsfald: Moriusaq kohorten sammenlignet med andre bygder i Qaasuitsup kommune (Nordvestgrønland). Kræft: Avanersuaq sammenlignet med andre bygder i Qaasuitsup kommune. En ratio på 1 betyder, at dødelighed eller kræftforekomst er ens i de to befolkninger.