Mange nybagte mødre har symptomer på en fødselsdepression
Hver tolvte nybagte mor viser tegn på en fødselsdepression, og det kan få konsekvenser for deres barn helt op til udskolingen, viser ny rapport med data fra 33 kommuner landet over.
Angst, gråd, tristhed og følelsen af ikke at kunne overskue situationen. Ifølge en ny rapport udviser hver tolvte eller 7,5 procent af nybagte mødre væsentlige tegn på en fødselsdepression, inden deres barn fylder otte måneder.
Samtidig får mere end hver femte, nemlig 22 procent, af de nybagte mødre mindst én bemærkning til deres psykiske tilstand, når sundhedsplejersken kommer på hjemmebesøg i barnets første otte måneder. At få en bemærkning vil sige, at sundhedsplejersken ser ét eller flere tegn på psykisk mistrivsel hos moren. Det kan for eksempel være, at moren er meget trist, udmattet eller har søvnproblemer.
Det er Statens Institut for Folkesundhed og Databasen Børns Sundhed, der står bag rapporten. Den bygger på data dels fra sundhedsplejersker i 33 kommuner, dels fra elever i 8. eller 9. klasse i 17 kommuner, der er blevet undersøgt i forbindelsen med sundhedsplejerskens udskolingsundersøgelse i skoleåret 2019/20.
Det er især hos mødre, der føder for tidligt eller ved kejsersnit, at sundhedsplejersken ser tegn på psykiske vanskeligheder.
Rapporten viser også, at når først moren har fået en bemærkning til sin psykiske tilstand i sundhedsplejerskens journal ved det første hjemmebesøg, er der næsten fire gange øget risiko for, at moren udvikler væsentlige symptomer på fødselsdepression, inden barnet bliver otte måneder.
Tegn på mistrivsel hos barnet
Sundhedsplejerskerne bruger skalaen Edinburgh Postnatal Depression Scale til at undersøge, om moren har symptomer på en fødselsdepression, og blandt de 7,5 procent af mødrene, der scorer højt på skalaen og dermed viser væsentlige tegn på en fødselsdepression, ses en tydelig sammenhæng til deres barns udvikling og trivsel i det første leveår.
Det fortæller rapportens hovedforfatter, Lis Marie Pommerencke, videnskabelig assistent ved Statens Institut for Folkesundhed:
”Blandt mødre med symptomer på fødselsdepressioner er der en større andel børn, som får en bemærkning til deres udvikling og trivsel. Det kan være noget til barnets søvn, spisning eller
kontakt til forældre, som bekymrer sundhedsplejersken, og som kan være tegn på, at barnet ikke trives eller udvikler sig optimalt,” siger hun.
Hun peger på, at det ikke kun er i barnets første leveår, at der ses disse sammenhænge mellem morens psykiske tilstand og barnets trivsel og udvikling. Også blandt 14-15-årige, der undersøges af sundhedsplejersken i forbindelse med udskolingen, ses samme mønster.
”Vi finder, at børn, hvis mødre havde psykiske vanskeligheder, da barnet var helt lille, har øget sandsynlighed for ikke at trives, når de når udskolingsalderen. Så her tyder rapporten på, at morens psykiske tilstand i barnets første leveår kan have betydning for barnet også mange år frem i tiden,” siger Lis Marie Pommerencke.
Identificerer sårbare børn
Ifølge Lis Marie Pommerencke kan rapporten bruges til at vise, at der en særlig sårbar gruppe af børn, som der skal fokus på, der er født at mødre med psykiske vanskeligheder i efterfødselsperioden.
”Derfor er det også vigtigt, at sundhedsplejerskerne fortsat arbejder med tidlig opsporing af mødres psykiske vanskeligheder i barnets første leveår. Rapporten viser jo netop, at det kan lade sig gøre at identificere sårbare børn og psykiske vanskeligheder hos moren,” siger hun.
Når sundhedsplejersken observerer tegn på psykiske vanskeligheder, rådgiver hun
familien og noterer i den journal, der følger barnet det første leveår, at hun har observeret noget, som vækker bekymring, eller som kræver ekstra indsats eller opfølgende besøg.
Er symptomerne alvorlige kan hun aflægge flere besøg og henvise til familiens praktiserende læge eller psykolog.
Kontakt:
Videnskabelig assistent Lis Marie Pommerencke, telefon 65 50 86 60, e-mail: limp@sdu.dk, forsker og projektleder for Databasen Børns Sundhed, Trine Pagh Pedersen, telefon 65 50 78 75, e-mail: tppe@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, og formand for Databasen Børns Sundhed, fagchef for sundhedsplejen i Brøndby Kommune, Pia Rønnenkamp, telefon 23 64 72 94, e-mail: piron@brondby.dk.