Større andel af voksne er fysisk aktive i fritiden, men stadig stor andel er inaktive

I de seneste årtier er andelen af voksne, som er fysisk aktive i fritiden, vokset. En stor andel er dog inaktive i fritiden. Andelen af voksne dvs. 16 år og opefter, der udøver moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden, er steget fra 18,3 % i 1987 til 29,5 % i 2010. Samtidig er andelen, der har stillesiddende fritidsaktiviteter, faldet fra 23 % i 1987 til 14 % i 2010.

Andel med forskellige typer af fysisk aktivitet i fritiden fra 1987-2010

Fysisk aktiv livsstil er beskyttende imod livstilssygdomme, og jo mere aktivitet jo bedre. Selv motionsaktiviteter som cykling, gåture og lettere havearbejde synes at have betydning i forebyggelsen af en lang række sygdomme. Forskningen synes også at antyde, at forskellige typer af fysisk aktivitet har varierende betydning for sundheden. Vægtbærende aktiviteter antages fx at være væsentlige for forebyggelse af knogleskørhed, mens at aktiviteter der får pulsen til at stige antages at være gavnlige for fx hjertekarsygdomme og type-2-diabetes.

Fysisk inaktivitet bliver i dag anset som en af de største risikofaktorer for tidlig død på verdensplan. I Danmark vurderes det, at fysisk inaktivitet årligt er skyld i ca. 4.000 dødsfald, svarende til 7-8 % af alle dødsfald. For den enkelte fysisk inaktive betyder det, at levetiden reduceres 5-6 år. Endvidere må fysisk inaktive personer forvente flere leveår med langvarig belastende sygdom. Samlet set er det estimeret, at fysisk inaktive 25-årige må forvente 8-10 leveår mere med langvarig belastende sygdom, sammenlignet med fysisk aktive 25-årige. Sygdommene, der ledsager fysisk inaktivitet er først og fremmest hjertekarsygdomme, type 2-diabetes, muskel- og skeletsygdomme, brystkræft, kræft i tyktarmen og psykiske sygdomme.