Mental sundhed

At fremme mental sundhed blandt skolebørn og reducere social ulighed i mental sundhed er ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, vigtige mål for folkesundheden. En ny dansk undersøgelse sætter fokus på, om der er social ulighed i høj social kompetence blandt skolebørn.

Mental sundhed består af en følelsesmæssig dimension, som handler om at have det godt med sig selv og sit liv, og en funktionsmæssig dimension, der handler om at fungere godt i sin dagligdag og i samspil med andre. Omgivelserne har desuden afgørende betydning, da mental sundhed altid formes og udvikles i samspil med omgivelserne. Derfor er det afgørende, at vi som individer har en evne og vilje til at indgå i og skabe et socialt fællesskab, også kaldet social kompetence. Social kompetence har betydning for trivsel og læring i barndommen og hænger sammen med bedre selvvurderet helbred i voksenalderen. Social kompetence måles i den nye undersøgelse ved, at eleverne forholder sig til hvor ofte han eller hun kan svare: a. “Jeg siger min mening, når jeg synes, noget er uretfærdigt”, b. “Jeg prøver at forstå mine venner, når de er triste eller sure” og c. “Jeg er god til at arbejde sammen med andre i en gruppe”. For at have høj social kompetence skal eleverne have svaret “ofte” eller “næsten altid” til alle tre spørgsmål.

Undersøgelsen viser et socialt mønster i høj social kompetence, hvor drenge fra høj socialgruppe har 33 % øget sandsynlighed for at have høj social kompetence sammenlignet med drenge fra lav socialgruppe. Piger fra høj socialgruppe har 57 % øget sandsynlighed for at have høj social kompetence sammenlignet med piger fra lav socialgruppe.

Sandsynlighed (odds ratio) for at have høj social kompetence afhængigt af familiens socialgruppe blandt drenge og piger*

* Justeret for alder, migrationsstatus og familietype