Socialt udsatte grønlændere lever ofte på gaden
Der er flere socialt udsatte grønlændere i Danmark, der er hjemløse, har et alkoholmisbrug og er fattige end andre socialt udsatte. Til gengæld har socialt udsatte grønlændere bedre sociale relationer, viser ny sundhedsprofil.
En ny sundhedsprofil viser en række markante forskelle i sundhed, sygelighed og trivsel blandt socialt udsatte grønlændere i Danmark og øvrige socialt udsatte.
For eksempel har en langt større andel af socialt udsatte grønlændere, 40 procent, et alkoholmisbrug mod 13 procent blandt øvrige socialt udsatte. Og andelen, der er hjemløse eller lever i fattigdom, er omkring dobbelt så stor blandt socialt udsatte grønlændere.
Flere ryger hash
Det er Statens Institut for Folkesundhed, der har udarbejdet sundhedsprofilen for Rådet for Socialt Udsatte. Det er den første analyse af sundhedstilstanden blandt socialt udsatte grønlændere i Danmark, og formålet har været dels at blive klogere på deres sundhed og trivsel, dels at sammenligne med øvrige socialt udsatte i Danmark.
”Profilen viser, hvor socialt udsatte grønlændere skiller sig ud. For eksempel ryger langt flere hash, bor på gaden eller på herberger og varmestuer, og får ofte ikke mad nok, fordi de ikke har råd, sammenlignet med andre socialt udsatte. Dertil kommer, at socialt udsatte grønlændere oftere udsættes for vold og trusler om vold,” siger Nanna Ahlmark, Statens Institut for Folkesundhed, der er projektleder på sundhedsprofilen.
Men der er også områder, hvor udsatte grønlændere i Danmark trives bedre og har færre problemer. For eksempel er der langt færre udsatte grønlændere, der har en sindslidelse. Og der er også væsentligt færre med et misbrug af hårde stoffer. Hvor ni procent blandt udsatte grønlændere har et misbrug af eksempelvis heroin, ketamin og amfetamin, gælder det 29 procent blandt øvrige socialt udsatte.
Ser oftere familie og venner
Samtidig oplever flere udsatte grønlændere overordnet set deres helbredsrelaterede livskvalitet som bedre sammenlignet med gruppen af øvrige socialt udsatte. Der er markant færre socialt udsatte grønlændere, der eksempelvis har oplevet at være træt eller energiforladt det meste af tiden, eller som ofte har været stresset inden for den seneste måned.
En forklaring på denne oplevelse af bedre livskvalitet, trods de ellers så hårde odds, kan ifølge Nanna Ahlmark måske hænge sammen med en anden væsentlig forskel.
”Socialt udsatte grønlændere i Danmark ser i langt højere grad familie og især venner hver dag, og der er en mindre andel, der ofte føler sig uønsket alene og aldrig eller sjældent mangler nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte. Det kan afspejle den generelle grønlandske kultur, hvor familienetværket er stort og rækker langt ud over kernefamilien,” siger Nanna Ahlmark.
Sundhedsprofilen bygger på SUSY UDSAT 2017, der er en undersøgelse af socialt udsattes sundhed og trivsel generelt.
Omkring 100 socialt udsatte grønlændere, der bor i Danmark, har deltaget i SUSY UDSAT 2017. Det er deres data og bidrag, der er samlet og analyseret særskilt i den nye sundhedsprofil.
Kontakt:
Om undersøgelsen: Seniorforsker Nanna Ahlmark, e-mail: naah@si-folkesundhed.dk, tlf.: 6080 8965.
Om socialt udsatte grønlændere generelt: Seniorrådgiver Christina Viskum Lytken Larsen, e-mail: chly@si-folkesundhed.dk, tlf.: 2532 8486, begge Statens Institut for Folkesundhed, SDU.