Helbredstjek gør ikke personer uden uddannelse sundere

Personer uden uddannelse holder ikke op med at ryge, drikke mindre eller motionere mere efter et forebyggende helbredstjek hos den praktiserende læge.

Så skal man ændre uhensigtsmæssige sundhedsvaner blandt personer uden uddannelse, skal der mere til end et forebyggende helbredstjek, lyder konklusionen i et nyt ph.d.-studie fra Statens Institut for Folkesundhed.

Bag studiet står Nina Kamstrup-Larsen, der har undersøgt effekten af et særligt forsøg ved navn Tjek Ind, hvor personer uden uddannelse ud over grundskolen blev inviteret til et forebyggende helbredstjek hos deres praktiserende læge. Ved det forebyggende helbredstjek blev personerne målt og vejet, fik foretaget blodprøver og målt blodtryk og lungefunktion.

Tjek Ind gik ud på for det første at undersøge, om man med en særlig invitation fra lægen kan få personer uden uddannelse til overhovedet at dukke op til et forebyggende helbredstjek, og for det andet at få målgruppen til at leve sundere.

Personer uden uddannelse møder sjældent op til denne slags undersøgelser, hvilket er med til at skabe social ulighed i sundhed.

Ingen forskel på sundhedsadfærd

Tjek Ind foregik i København i 32 lægepraksisser, hvor cirka 500 personer blev inviteret til et forebyggende helbredstjek af deres praktiserende læge. 

Et år efter helbredstjekket blev deltagerne igen bedt om at svare på spørgsmål om deres sundhedsadfærd, for eksempel om de røg, og hvor meget alkohol de drak, og til disse svar koblede Nina Kamstrup-Larsen informationer fra forskellige registre over deltagernes medicinforbrug og hospitalsbesøg.

Deltagerne blev samtidig sammenlignet med en kontrolgruppe bestående af cirka 500 personer uden uddannelse, som ikke havde fået det forebyggende helbredstjek. Resultatet var, at der ikke var nogen forskel i de to gruppers sundhedsadfærd.

”Deltagerne, der fik invitationen til helbredstjekket, blev altså ikke sundere end kontrolgruppen. De ændrede ikke deres sundhedsvaner og røg for eksempel lige så meget som kontrolgruppen. Derfor må man stille spørgsmålstegn ved, om et forebyggende helbredstjek nu også er den rigtige model for at få personer uden uddannelse til at ændre deres sundhedsadfærd og leve sundere,” siger Nina Kamstrup-Larsen.

Hun foreslår derfor, at der bruges andre metoder, hvis man vil ændre adfærd hos målgruppen.

”Fra politisk hold kunne man overveje mere strukturel forebyggelse, og dertil kunne den praktiserende læge eventuelt udskrive flere henvisninger til kommunens tilbud om rygestop- eller overvægtskurser,” siger Nina Kamstrup-Larsen.

Et fund i Nina Kamstrup-Larsens afhandling er nemlig, at mange af de praktiserende læger ikke henviste til kommunens tilbud, fordi de var tilbageholdende over for dem.

”De praktiserende læger udtrykte enten skepsis overfor effekten af kurserne, eller også vurderede de, at deres patienter havde så mange andre og måske også større udfordringer i deres liv, at de ikke lige på dét tidspunkt også skulle på rygestop-kursus eller i gang med et vægttab,” siger Nina Kamstrup-Larsen.

Tid til fordybelse

Nina Kamstrup-Larsens studie viser til gengæld en tendens til, at forebyggende helbredstjek kan bruges til opsporing af sygdomme.

”Resultaterne fra Tjek Ind tyder på, at forebyggende helbredstjek kan hjælpe lægen med tidligere at opspore alvorlige sygdomme, såsom depression, fordi helbredstjekket jo giver lægen tid og mulighed for en mere dybdegående samtale med patienten end i en normal konsultation, hvor der som regel kun er afsat tid til ét emne,” siger hun.

Ph.d.-studiet er baseret på tre videnskabelige artikler, der er publiceret i henholdsvis Scandinavian Journal of Primary Health Care, BMJ Open og BMC Family Practice. 

Kontakt

Ph.d. Nina Kamstrup-Larsen, e-mail: nkal@si-folkesundhed.dk, tlf.: 6550 7818, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.