Ny rapport og database om 76.000 voksnes sundhed i forhold til KRAM

Nu foreligger resultater og datamateriale til videre forskning fra den omfattende KRAM-undersøgelse, som fandt sted i 13 kommuner i 2007 og 2008. Undersøgelsen af voksnes sundhed i forhold til kost, rygning, alkohol og motion (KRAM) er en af de største af sin art nogensinde, da knap 76.484 personer besvarede et detaljeret spørgeskema og 18.065 af dem blev helbredsundersøgt.

Statens Institut for Folkesundhed har udført KRAM-undersøgelsen, og i dag offentliggøres resultatet i rapporten "KRAM-undersøgelsen i tal og billeder", som består af tre dele. Første del indeholder overordnede resultater. Anden del omfatter analyse af særlige emner og illustrerer hermed materialets store forskningspotentiale. Rapportens sidste del handler om kommunernes erfaringer med gennemførelse af lokale aktiviteter.

Borgere ønsker hjælp og aktiviteter

Sideløbende med den videnskabelige undersøgelse satte kommunerne sammen med andre offentlige og private aktører en række lokale aktiviteter i gang, som på forskellig vis opfordrede borgerne til at forbedre deres sundhedstilstand. Og undersøgelsen slår også fast, at mange ønsker at forbedre deres vaner. Blandt deltagere med usunde vaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre vaner. Blandt personer, som spiser usundt, og som gerne vil spise sundere vil de fleste gerne have hjælp i form af personlig kostvejledning og forslag til sunde madopskrifter. Rygere som gerne vil stoppe med at ryge ønsker oftest hjælp fra alternative behandlere, rygestopkurser eller nikotinpræparater. Personer med et problematisk alkoholforbrug, som gerne vil nedsætte forbruget, ønsker oftest hjælp fra familien. Og når det gælder motion, siger fire ud af ti inaktive personer, at kommunen kan hjælpe dem til at blive mere fysisk aktive, ved at skabe flere tilbud om motion der tager hensyn til dårlig kondition og helbred.

Fremtidig forskning i KRAM-database

Den videnskabelige værdi af KRAM-undersøgelsen består især i på sigt at få viden om årsager til sygdomme og viden om, hvordan sygdommene forebygges. Undersøgelsen er udformet, så der skabes unikke muligheder for analyser af årsager til de store folkesygdomme som fx hjertekarsygdomme, diabetes-2 og knogleskørhed. Det er kendt, at KRAM-faktorerne har stor betydning, men der mangler stadig viden om, hvordan sundhedsvaner, fysiologi og genetik spiller sammen ved udvikling af disse sygdomme.
En af undersøgelsens styrker er omfanget af deltagere, men man skal være opmærksom på, at undersøgelsens resultater ikke direkte kan overføres på den samlede danske befolkning. F.eks. er kvinder og højtuddannede overrepræsenteret, mens særligt de yngre mænd er underrepræsenteret i forhold til de faktiske forhold i befolkningen.

Ugens tal vil i de kommende uger præsentere nogle af resultaterne.

Se også faktaark:

1. Hovedresultater
2. Om KRAM-undersøgelsen
Rapporten kan downloades her: Den samlede rapport som pdf