Sundhedsprojekter gør kommunerne bedre til forebyggelse

Når kommuner gennemfører sundhedsprojekter, bliver borgerne forhåbentlig sundere her og nu, men det er også med til at ruste kommunerne til fremtidige forebyggelsesopgaver. Det fandt Ærø, Faaborg-Midtfyn, Brøndby, Frederiksberg, Sønderborg, Albertslund, Silkeborg, Næstved, Guldborgsund, Struer, Hillerød, Aalborg og Varde kommuner ud af, da de i 2007 og 2008 var med i KRAM-undersøgelsen om borgernes sundhed i forhold til kost, rygning, alkohol og motion.

Rapporten om KRAM-undersøgelsen, som udkom i sidste uge, viser, at kommunerne fik sat turbo på løsninger af de nye kommunale forebyggelsesopgaver i forbindelse med, at de skulle sætte gang i en række aktiviteter sideløbende med den videnskabelige del af KRAM-undersøgelsen. I interview med kommunale medarbejdere fremgår, at kommunerne oplevede, at de fik:

• Større viden om praktisk planlægning, gennemførelse og markedsføring af aktiviteter
• Bedre samarbejde og udnyttelse af hinandens kompetencer i egen afdeling eller enhed
• Bedre forståelse for kommunens organisering og ressourcer, kendskab til medarbejdere i andre enheder og samarbejde på tværs
• Bedre kendskab til nøglepersoner og øget samarbejde med frivillige foreninger og bedre forståelse for deres arbejdsvilkår
• Øget fokus på KRAM, sundhed og livsstil blandt borgerne og i medierne
• Øget politisk opmærksomhed på området

Anden forskning har vist, at alle disse elementer er nødvendige for at arbejde effektivt med forebyggelse. Det ser altså ud som om, kommunerne ved deres deltagelse i KRAM-undersøgelsen har fået større kapacitet til fremtidens sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats. Det betyder, at effekten af et givent sundhedsprojekt ikke blot skal vurderes i forhold til projektets direkte effekter på borgernes sundhed men også i forhold til, i hvilken udstrækning deltagelse i projektet gør kommunen bedre i stand til at løse opgaverne fremadrettet.

Kommunerne som deltog i KRAM-undersøgelsen gennemførte sammen med andre lokale aktører en lang række sundhedsaktiviteter i den måned, undersøgelsen foregik i kommunen. Det var målet, at alle borgere skulle deltage i mindst én aktivitet ud over det, de i forvejen lavede. Kommunernes aktiviteter var både eventprægede aktiviteter, aktiviteter i institutioner og aktiviteter i foreninger. Der blev mest arbejdet med fysisk aktivitet, men også rygning og kost indgik i aktiviteterne.

Det er ikke sandsynligt, at borgerne blev mere sunde som direkte konsekvens af deltagelse i en enkelt aktivitet. For nogle gav deltagelsen dog givetvis et skub i retning af bedre sundhed, eventuelt ved at de fremover deltager mere fast i kommunale tilbud eller foreningsaktiviteter.