Store sociale forskelle i rygning

I de senere år er mange danskere holdt op med at ryge, specielt er mange smårygere og mange med længere uddannelse stoppet. Det betyder, at der i dag er relativt mange storrygere og relativt mange kortuddannede blandt rygerne. Det har også medført, at der er blevet en større social ulighed i rygning i Danmark, og dermed en øget ulighed i sundhed.

Blandt voksne danskere angiver 11 % at de er storrygere, dvs. at de ryger 15 eller flere cigaretter om dagen. Der er en større andel blandt mænd end kvinder i alle aldersgrupper. Andelen er størst i aldersgruppen 45-54 år for både mænd og kvinder.

Figuren præsenterer andelen af storrygere fordelt efter erhvervsmæssig stilling. Den viser, at der er meget store forskelle afhængig af den erhvervsmæssige stilling. Den laveste andel på 10,9 % ses blandt personer i arbejde og den højeste andel på 29,8 % ses blandt førtidspensionister, altså næsten tre gange så høj en andel. Der er også mange storrygere blandt de arbejdsløse, nemlig 24,5 %.

Storrygning i Danmark 2010, opgjort efter erhvervsmæssig stilling. Køns- og aldersjusteret procent

De fleste storrygere ønsker at holde op med at ryge. Blandt førtidspensionisterne er det to ud af tre eller 67 %. Blandt de arbejdsløse er det tre ud af fire eller 75 % og blandt dem i arbejde er det fire ud af fem eller 80 %, der gerne vil holde op med at ryge.

Rygning er den enkelte risikofaktor, der har de største negative konsekvenser for helbredet blandt danskere. Udover de helbredsmæssige konsekvenser for den enkelte ryger er der store økonomiske konsekvenser for samfundet.