Social ulighed: Især højtuddannede dyrker fritidsaktiviteter
Fritidsinteresser er forbundet med bedre selvvurderet helbred og trivsel – men langt flere højtuddannede end kortuddannede går til noget i deres fritid.
Håndbold, sangkor, skak eller italiensk på aftenskole. Selvom fritidsinteresser kan berige, opbygge relationer og modvirke stress, er det langt fra alle, der dyrker dem.
Ifølge et nyt studie er det især højtuddannede, der går til noget i fritiden.
Studiet er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, SDU, og Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse i Region Hovedstaden. Her har forskere undersøgt, om der er social ulighed i deltagelse i fritidsaktiviteter. Altså, om der er forskel på, hvorvidt man dyrker fritidsaktiviteter i sit lokalområde afhængig af ens socioøkonomiske baggrund.
Og dét er der. En markant større andel af personer med en videregående uddannelse går til en fritidsaktivitet, sammenlignet med personer med en kort uddannelse.
Det fortæller lektor Christina Bjørk Petersen fra Statens Institut for Folkesundhed, en af forskerne bag studiet.
”Vi finder, at jo højere uddannelsesniveau man har, jo større sandsynlighed for at dyrke fritidsaktiviteter. Eksempelvis dyrker 45 procent højtuddannede fritidsaktiviteter, mens det gælder cirka 30 procent blandt kortuddannede,” siger hun.
Studiet trækker på data fra over 55.000 borgere over 16 år, der bor i Hovedstadsområdet. De har blandt andet svaret på spørgsmål om, hvad de laver i deres fritid, og hvordan de oplever deres helbred og trivsel. Deres svar er efterfølgende koblet til nationale registre, der blandt andet viser uddannelsesniveau.
Større sandsynlighed for bedre helbred og trivsel
Christina Bjørk Petersen og hendes forskerkollegaer har også undersøgt om, der er sammenhæng mellem deltagelse i fritidsaktiviteter og selvvurderet helbred og trivsel, og om denne sammenhæng er forskellig afhængig af socioøkonomisk baggrund.
Her viser studiet, at der tilsyneladende er meget at hente ved at dyrke fritidsinteresser.
”For både personer med kort eller lang uddannelse gælder det, at fritidsinteresser er forbundet med dobbelt så stor sandsynlighed for bedre selvvurderet helbred og trivsel,” siger Christina Bjørk Petersen.
Hun peger på, at forskellen på dét at gå til noget eller dyrke en hobby i fritiden kan være med til at forklare den sociale ulighed i sundhed.
”Flere studier viser, at et aktivt fritidsliv blandt andet kan modvirke stress, give fysiologiske og kognitive fordele og skabe relationer og fællesskaber. Og vi finder jo også i vores studie, at fritidsinteresser hænger sammen med bedre helbred og trivsel,” siger Christina Bjørk Petersen og tilføjer:
”Derfor peger studiet også på vigtigheden af, at alle har mulighed for at dyrke fritidsinteresser for at øge lighed i sundhed.”
Studiet er et tværsnitsstudie og netop publiceret i Preventive Medicin Reports.
Det er baseret på spørgeskemaundersøgelsen ”Hvordan har du det?” i 2017, der gennemføres af Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse og danner grundlag for Region Hovedstadens Sundhedsprofil.
Kontakt:
Lektor Christina Bjørk Petersen, tlf.: 6550 7746, e-mail: chrb@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU