Langtidssyge har oftere seksuelle problemer

Danskere, der lider af eksempelvis hjertekarsygdomme, diabetes eller depression, har oftere seksuelle problemer end danskere, der ikke har en kronisk sygdom.

Det er især kvinder, der har problemer med sexlivet. Omkring hver femte kvinde (21 procent) med en kronisk sygdom oplever seksuelle problemer, mens det kun gælder for 14 procent blandt kvinder uden kronisk sygdom.

Blandt mænd med en kronisk sygdom er det lidt over 13 procent, der oplever seksuelle problemer. Det er næsten dobbelt så mange sammenlignet med mænd uden en kronisk sygdom.

Tallene fremgår af en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. De kan ses i tabel 1 nedenfor.

Første undersøgelse af sin slags

Det er første gang, at man spørger ind til henholdsvis kronikere og ikke-kronikeres seksuelle problemer og sammenligner tallene.
I alt har 14.265 danskere medvirket i undersøgelsen.

De kroniske sygdomme er i undersøgelsen defineret som sygdomme, der varer seks måneder eller længere. Det er eksempelvis muskel- og skeletsygdomme, diabetes, hjertekarsygdomme og psykiske lidelser såsom depression.

Tabel 1. Sammenhængen mellem kronisk sygdom og seksuelle problemer. Procent.

Seksuelle problemer

Seksuelle problemer er for de adspurgte kvinders vedkommende, at de ikke er blevet tilstrækkelig fugtige i skeden, at de ikke – eller med stort besvær – har opnået orgasme, at de har haft skedekrampe, som forhindrer indtrængning, og at de har haft smerter i kønsorganerne ved samleje.

For mændene er det, at deres rejsning ikke har været kraftig nok til at gennemføre samleje, at de har haft for tidlig sædafgang, at de ikke – eller med stort besvær – har opnået orgasme, og at de har haft smerter i kønsorganerne ved samleje.

Søger ikke hjælp

Undersøgelsen viser også, at langt størstedelen af alle dem, der oplever seksuelle problemer, ikke taler med lægen eller andre relevante fagfolk om det. Det gælder uanset, om de har en kronisk sygdom eller ej.

I undersøgelsen er der blevet spurgt om, hvor mange der har talt med en sundhedsprofessionel om seksuelle spørgsmål inden for de seneste fem år.

Det er især mænd, der ikke siger noget til lægen. Blandt mænd med seksuelle problemer er det 70 procent, der ikke henvender sig til lægen eller andre sundhedsprofessionelle om problemet. Det er især de unge mænd i aldersgruppen 16-44 år, der ikke tager emnet op af sig selv.

For kvinderne er det 60 procent af de, der oplever seksuelle problemer, der ikke henvender sig til lægen eller andre sundhedsprofessionelle.

Det er især kvinder i aldersgruppen 45 år eller derover, der ikke taler med lægen om seksuelle problemer.

Tabel 2. Andel, der har talt med en sundhedsprofessionel om seksuelle spørgsmål inden for de seneste 5 år, blandt mænd og kvinder med seksuelle problemer. Procent.

Godt du spør’

Undersøgelsen kommer samtidig med, at Sundhedsstyrelsen lancerer kampagnen Godt du spør’.

Kampagnens budskab er netop at bryde tabuer og få flere danskere til at spørge deres læge, hvis de for eksempel har problemer, gener eller bivirkninger ved deres sygdom eller medicin. Det gælder alle slags problemer – ikke kun dem af seksuel karakter.