Laveste dødelighed ved akut ballonudvidelse efter blodprop i hjertet siden 2005

Samlet set er kardiologiske og hjertekirurgiske indgreb i Danmark af høj og ensartet kvalitet. Det viser nye resultater fra Dansk Hjerteregister, DHR, som er en landsdækkende klinisk database, der følger behandlingsindsatsen for patienter med iskæmisk hjertesygdom og hjerteklapsygdom. Iskæmisk hjertesygdom er en af de hyppigste årsager til død og hospitalsindlæggelse i Danmark. Registeret overvåger landets kardiologiske og kirurgiske afdelinger i forhold til bl.a. ballonudvidelser (PCI), bypassoperationer (CABG) og hjerteklapoperationer. Indgrebene foretages fordi de korrekt udført kan øge livskvalitet og livslængden, men indebærer i sig selv en risiko og det er derfor vigtigt at dødeligheden monitoreres nøje. Specialister indenfor hjertekarsygdomme har derfor på baggrund af udenlandske og danske erfaringer fastsat standarder for god behandling i forhold til indgrebene.

30 dages dødelighed ved akut ballonudvidelse efter blodprop i hjertet

Standarden for acceptabel klinisk kvalitet for 30 dages dødelighed ved akut ballonudvidelse efter blodprop i hjertet er fastsat til 10 %. Figuren viser andelen af patienter, der er døde indenfor 30 dage efter de har fået en akut ballonudvidelse på grund af en blodprop i hjertet i perioden 2005-2011. De indrapporterede data viser, at 30 dages dødeligheden i 2011 er på det laveste niveau siden 2005. Man kunne forvente, at dødeligheden ville stige over tid, idet man i dag behandler flere ældre og mere syge patienter, som traditionelt har en højere dødelighed. Ligeledes er der flere patienter, der bliver genoplivet efter hjertestop ved blodprop i hjertet og dermed overlever længe nok til at komme på hospitalet og få en akut ballonudvidelse. Disse patienter vil alt andet lige også have en ringere prognose end de, der ikke skal genoplives inden ballonudvidelsen.

30 dages dødelighed i % for perioden 2005-2011