Alkoholkultur

Alkoholkulturen er afgørende for, hvor meget unge drikker. Det viser en ny ph.d.-afhandling, som peger på at både alkoholkulturen i familien, skolen, kommunen og landet har betydning for de unges eget alkoholforbrug. Afhandlingen stiller skarpt på danske unges høje alkoholforbrug og søger forklaringerne i alkoholkulturen og omgivelserne.

Fire studier med hvert sit fokus

Afhandlingen indeholder fire studier, der undersøger henholdsvis familiens, skolens, kommunens og landets betydning for unges alkoholforbrug.

Blandt de 15-årige der indgår i studiet har 68% prøvet at være fulde. Unge fra familier, hvor en af forældrene drikker dagligt, har mere end dobbelt så høje odds for at have været fulde som unge, hvis forældre ikke drikker dagligt. Projektet viser desuden, at det ikke er nok at rette blikket mod familierammen, da også skolen og lokalsamfundet, hvor den unge bor, er afgørende. I skoler med et godt skoleklima har 17% af de unge været fulde – i skoler med et dårligt socialt klima er tallet 48%. Et af hovedfundene er, at unge der bor i kommuner, hvor en stor andel af voksenbefolkningen overskrider de anbefalede høj-risiko genstandsgrænser, har langt større sandsynlighed for at have været fulde end kammerater, der bor i kommuner, hvor kun få voksne overskrider grænserne. Dette gælder uanset, hvor ofte de unges egne forældre drikker. Det viser alt sammen, at alkoholkulturen i omgivelserne spiller en rolle for, hvor meget de unge drikker. At omgivelserne spiller en væsentlig rolle bliver yderligere bekræftet af et komparativt studie, som analyserer sammenhængen mellem alkoholpolitik og drikkemønstre i 37 lande. Det viser, at unge i lande uden aldersgrænse for køb af alkohol drikker mere og hyppigere end unge, der er underlagt aldersgrænser på 20 eller 21 år. Desuden har unge, som bor i lande med et højt alkoholforbrug i voksenbefolkningen været fulde tre gange så hyppigt som unge, der bor i lande med et lavt alkoholindtag blandt voksenbefolkningen. Kulturen bliver så at sige reproduceret i mønstre, der går fra de voksne til de unge.

At omgivelserne spiller en væsentlig rolle i de unges alkoholforbrug er ikke udelukkende en negativ faktor. For det betyder samtidig at der er en række muligheder for at handle og nedbringe de unges alkoholforbrug. Dermed er skolen såvel som familien, kommunen og landet oplagte forebyggelsesarenaer, der alle bør bringes i spil, hvis det skal lykkes at nedsætte alkoholforbruget blandt danske unge. Resultaterne understreger vigtigheden af at sætte bredt ind når alkoholkulturen skal ændres.