Sundhedsplejersker ser tegn på mentale forstyrrelser hos spædbørn
Blandt de små børn, som sundhedsplejerskerne bekymrer sig om, er der flere, der senere i barndommen bliver diagnosticeret med ADHD, autisme eller andre psykiske forstyrrelser
Meget tyder på, at sundhedsplejerskerne allerede i barnets første leveår, når de besøger nybagte familier, spotter børn, der senere i barndommen får en psykisk diagnose, såsom ADHD, autisme, Aspergers syndrom og mental retardering.
En ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at flere af de børn, der blev diagnosticeret med en udviklings- eller psykisk forstyrrelse, inden de fyldte otte år, allerede fik en bemærkning i deres journal af sundhedsplejersken, da de var mellem otte og ti måneder gamle.
En bemærkning er et udtryk for, at sundhedsplejen registrerer noget i barnets udvikling eller trivsel, der vækker deres bekymring, og som de vurderer kræver en ekstra indsats eller opfølgning. Det kan være, at barnet ikke spiser, ikke søger øjenkontakt, eller ikke pludrer, som det skal.
Data fra over 40.000 børn
Rapporten baserer sig på data fra over 40.000 børn født i Region Hovedstaden i 2002-2017. Forskerne har trukket på sundhedsplejerskers journaler og sammenholdt dem med registerdata om, hvorvidt børnene er diagnosticeret inden otteårsalderen med en udviklings- eller psykisk forstyrrelse i hospitalsvæsenet.
Et fund i rapporten er, at der blandt de børn, der fik en bemærkning til deres kommunikation og sprog, var 9,7 procent, der blev diagnosticeret med en udviklings- eller psykisk forstyrrelse, inden de fyldte otte år. Blandt de børn, der ikke fik en bemærkning til deres kommunikation og sprog, var der 5,5 procent, der udviklede en udviklings- eller psykisk forstyrrelse.
Et andet fund er, at der blandt de børn, der fik en bemærkning til deres spisning, var 7,9 procent, der udviklede en udviklings- eller psykisk forstyrrelse. Blandt de børn, der ikke fik en bemærkning til deres spisning, var der 5,1 procent, der udviklede en udviklings- eller psykisk forstyrrelse.
”Sundhedsplejerskerne kan allerede i barnets første leveår opspore mentalt sårbare børn, der er i risiko for senere hen at få en alvorlig diagnose. Derfor er det vigtigt med en øget opmærksomhed og tidlig støtte til børnene og deres familier, sådan at børnene får de mest optimale betingelser for deres videre udvikling og trivsel,” siger projektleder på rapporten, Trine Pagh Pedersen fra Statens Institut for Folkesundhed.
Rapporten er udarbejdet for Region Hovedstaden og baserer sig på data fra Databasen Børns Sundhed, som er et samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed.
Kontakt
Videnskabelig assistent Sofie Weber Pant, tlf.: 6550 7812, e-mail: pant@si-folkesundhed.dk, og projektleder Trine Pagh Pedersen, tlf.: 6550 7885, e-mail: tppe@si-folkesundhed.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.