Fremtidig energiforsyning kan være sundere for miljø og mennesker

Ved klimatopmødet i København forhandles der om, hvordan vi skal imødegå klimaændringerne og opstille mål og midler til reduktion af drivhusgasser og andre trusler mod det globale miljø.

SIF deltager som en af syv forskningsinstitutioner i Centre for Energy, Environment and Health (CEEH), som er et strategisk forskningscenter for Energi, Miljø og Helbred. Centeret er et tværfagligt samarbejde, der skal understøtte planlægning af Danmarks fremtidige energisystemer. Målet er at kunne beregne de samlede omkostninger ved større energiinvesteringer og etablere et solidt modelværktøj, som kan optimere politikernes og planlæggernes beslutningsgrundlag til sikring af en sundere energi for miljø og mennesker.

CEEH vil definere en række senarier for fremtidig produktion og forbrug af energi, som omfatter beregning af investeringer ved forskellige energityper, herunder nye miljøvenlige former for energiproduktion, meteorologiske modelberegninger af omfang og spredning af forurening og modelsimuleringer af de helbredsmæssige og sundheds- og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Store energiinvesteringer får konsekvenser langt ud i fremtiden og beregninger af de langsigtede konsekvenser for befolkningens sundhed er en af udfordringerne, da mange andre påvirkninger også ændrer sig. Vi ved at befolkningens alderssammensætning ændres og der bliver mange flere ældre, hvis helbred er mere udsat for luftforurening, høj luftfugtighed og ekstreme temperaturer. Derfor indgår befolkningsprognoser i modelberegningerne. Hjertekarsygdomme og luftvejssygdomme er blandt de store sygdomsgrupper, som vides at være relateret til luftforurening og som indgår i beregningerne.

Luftforureningen fra trafik, energiproduktion og anden forurenende produktion er ikke kun en isoleret eller lokal miljøtrussel mod folkesundheden og naturen. Der er bred enighed om, at afbrænding af fossile brændstoffer bidrager til klimaforandringerne. Derfor er planlægning af fremtidig energiproduktion vigtig i bestræbelserne på at nedbringe luftforureningen og den globale opvarmning. Men klimaet påvirker også de lokale meteorologiske forhold, som igen påvirker de miljømæssige effekter af den lokale energiproduktion. F.eks. påvirkes spredningen af partikelforureningen fra et kulkraftværk af de lokale vind- og vejrforhold og helbredskonsekvenserne afhænger derfor af kraftværkets placering.

Beslutninger om investeringer i energisektoren baseres primært på direkte omkostninger, dvs. anlægsudgifter, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Der er ikke tradition for at inkludere sundhedskonsekvensvurderinger, således at der foreligger en samlet vurdering af helbredsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser ved nye investeringer. SIF’s primære bidrag til forskningssamarbejdet er at inkludere sundhedskonsekvensvurderingerne i det samlede modelværktøj.

CEEH samler en række forskningsinstitutioner i et tværfagligt samarbejde omfattende videnskabelige discipliner som meteorologi, miljømedicin, epidemiologi, systemanalyse, statistik og sundhedsøkonomi. Yderligere oplysninger om CEEH: www.ceeh.dk