Stereotype forestillinger kan afholde mænd fra at søge krisehjælp

For flere mænd i krise er det en overvindelse at tage kontakt til et mandecenter. En ny undersøgelse peger på, at fordomme og manglende viden om eksistensen af tilbud til kriseramte mænd sammen med frygten for at virke svag og umandig er de mest fremtrædende barrierer for at søge hjælp i mandecentret. Stereotype forestillinger, om at rigtige mænd ikke får kriser og bør klare deres problemer selv, får mændene til at tøve med at søge hjælp.

Der findes aktuelt otte mandecentre i Danmark, som tilbyder ambulant rådgivning til mænd i krise på grund af parforholdsproblemer og parforholdsbrud. Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet har netop evalueret to af centrene i henholdsvis København og Aarhus, som udover ambulant rådgivning også tilbyder en midlertidig bolig til brugerne og deres eventuelle børn. Formålet med evalueringen har været at tegne en karakteristik af brugerne samt at beskrive deres oplevelser af forløbet i centret.

Brugerne er generelt glade for og tilfredse med den hjælp, de har fået i mandecentret. Flere påpeger eksplicit, at de ikke var kommet så hurtigt ud af deres krise hvis ikke, de havde fået hjælp af mandecentret. Det at møde og tale med andre mænd, der står i samme situation som en selv og at opdage, at man ikke er alene om sine problemer, fremhæves især som værende positivt og virksomt i forhold til at få det bedre psykisk. Mange af brugerne har mistet deres sociale netværk i forbindelse med skilsmisse, og via deres deltagelse i mandecentrets aktiviteter får de mulighed for at udveksle erfaringer, drøfte problemer og opbygge venskaber med de øvrige brugere.

Evalueringen er baseret på kvalitative interview med brugere og medarbejdere fra mandecentrene i København og Aarhus samt en spørgeskemaundersøgelse blandt 60 brugere. Derudover indgår data fra mandecentrenes egne databaser, som rummer oplysninger om brugernes alder, etnicitet, antal børn og samlivsstatus. På mandecentret i København er brugerne mellem 18 og 83 år med en gennemsnitsalder på 37 år. Knap en tredjedel (31 %) har anden etnisk baggrund end dansk. I Aarhus spreder brugerne sig aldersmæssigt fra 21 til 72 år med en gennemsnitsalder på 39 år.

Spørgeskemaundersøgelsen viser blandt andet, at der er en overrepræsentation af højtuddannede blandt de deltagende brugere sammenlignet med danske mænd i samme alder, idet 37 % har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, som deres højeste gennemførte uddannelse, hvilket kun gælder for 19 % af den øvrige mandlige befolkning i samme alder. 82 % af brugerne vurderer deres udbytte af mandecentrets indsats som stort, mens ingen har vurderet, at de har fået et meget lille eller intet udbytte af deres forløb i mandecentret. Undersøgelsen peger på en positiv udvikling i retning af færre konflikter mellem mændene og deres tidligere samlevere, når situationen ved mændenes henvendelse til mandecentret sammenlignes med situationen i dag.