Mænd, der bor alene, har større risiko for alkoholproblemer
Aleneboende mænd har over to gange så stor risiko for at udvikle alkoholproblemer end mænd, der bor med andre
Mænd, der bor alene, har over dobbelt så stor risiko for at udvikle alkoholproblemer sammenlignet med mænd, der ikke bor alene.
Det viser et studie fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU. I studiet har man fulgt over 9.500 danskere fra Østerbroundersøgelsen over tid for at undersøge, hvordan socialt netværk påvirker risikoen for at udvikle alkoholproblemer.
Studiet viser, at mænd, der bor alene, har 2,3 gange større risiko for at udvikle alkoholproblemer sammenlignet med mænd, der bor med andre.
Derimod ses der ikke en større risiko blandt kvinder, der bor alene, sammenlignet med kvinder, der bor med andre.
”Studiet hænger sammen med, hvad vi ved fra andre undersøgelser, nemlig at ægteskab eller dét at bo med en partner er godt for helbredet både fysisk og mentalt. Det er i højere grad mænd, der får gavn af de positive effekter, såsom sundere livsstil og emotionel støtte. De har også oftere en partner, der kan opdage et alkoholproblem, inden det udvikler sig,” siger Janne Tolstrup, professor ved Statens Institut for Folkesundhed.
Hyppig kontakt med venner giver større risiko for alkoholproblemer
I studiet har man også belyst, hvad kontakt med venner og familie betyder for risikoen for at udvikle alkoholproblemer.
Studiet viser, at hyppig kontakt med venner (det vil sige et par gange om ugen eller oftere) hænger sammen med større risiko for at udvikle alkoholproblemer blandt både mænd og kvinder. Eksempelvis har kvinder, der ser deres venner et par gange om ugen, 70 procent større risiko for alkoholproblemer, sammenlignet med kvinder, der ser deres venner sjældnere.
”Normalt anses hyppig social kontakt som noget positivt i forhold til fysisk og mentalt helbred. Men vi finder altså, at hyppig kontakt med vennerne hænger sammen med en øget risiko for at udvikle alkoholproblemer. Det kan muligvis forklares med, at indtag af alkohol ofte sker i sociale sammenhænge, såsom netop dét at være sammen med venner,” siger Janne Tolstrup.
I studiet ses ingen sammenhæng mellem hyppig kontakt med familie og risiko for at udvikle alkoholproblemer.
Figur: Risiko for udvikling af alkoholproblemer (odds ratio med 95% sikkerhedsgrænser)
Figuren viser risikoen for at udvikle alkoholproblemer blandt dem, der bor alene, sammenlignet med dem, der bor med andre, og risikoen blandt dem, der ser deres venner et par gange om ugen eller dagligt, sammenlignet med dem, der ser deres venner sjældnere. Der tages højde for alder, uddannelse, rygning, fysisk aktivitet, selvvurderet helbred og kroniske lidelser samt civilstatus i analysen af ’kontakt med venner’.