Kommunerne skal blive bedre til at vise borgerne vej til naturområder og skabe flere aktiviteter i naturen
Naturen kan fremme borgeres mentale sundhed. Men for at få folk ud under åben himmel kræver det udendørs aktiviteter og mere synlighed omkring kommunernes naturområder. Det viser et forløb med syv kommuner
Skal flere borgere ud i naturen og nyde godt af den ro, som naturen kan give, skal kommunerne vise vej og skabe synlighed omkring grønne områder. Kommunerne kan også skabe flere aktiviteter, der virker som et trækplaster – også for folk, der normalt aldrig kommer i naturen.
Det er en af konklusionerne i en ny rapport, udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed.
Formålet med rapporten, der er resultatet af et samarbejde med Sund By Netværket, har været at belyse, hvordan kommunerne kan arbejde med mental sundhedsfremme i naturen.
Det er syv kommuners erfaringer, der ligger til grund for rapporten. De syv by- eller landkommuner har deltaget i et forløb, hvor de har skullet udpeget et lokalt naturområde for her at skabe en aktivitet til at styrke borgernes mentale sundhed.
Kommunerne er Rødovre, Viborg, Næstved, Ringkøbing-Skjern, Middelfart, Vallensbæk og Herning. Også lokale organisationer og frivillige har været involveret i arbejdet.
Lidt har også ret
Ida Nielsen Sølvhøj, videnskabelig assistent på Statens Institut for Folkesundhed, har været med til at udarbejde rapporten. Hun fortæller, at de udvalgte naturområder har varieret i størrelse og beliggenhed afhængigt af kommunens geografiske placering. Nogle kommuner har valgt plantager eller skove, mens andre ikke har haft så meget stor og vild natur at gøre godt med. Det gælder blandt andet Rødovre Kommune, der for eksempel valgte en offentligt grøn plet, som aldrig er blevet anvendt, selvom den ligger lige op ad et bibliotek.
”Borgerne i kommunen har altid troet, at området var privat og har derfor holdt sig væk. Men Rødovre har med få midler fået borgerne til at bruge området. Kommunen har blandt andet etableret et stisystem og sat en bænk op, biblioteket har åbnet bagdøren ud til området, og nu bruger folk området. De sætter sig for eksempel på bænken med en bog, mens børnene leger på græsset. Samtidig arrangerer kommunen mindfulness-ture med mødested på grunden,” siger Ida Nielsen Sølvhøj.
Hun understreger, at det har været en øjenåbner for nogle af kommunerne, at de har naturområder, som ikke er nok kendte, og som de derfor kan blive bedre til at skabe synlighed omkring. Det kan gøres med for eksempel skilte, bænke, toilet eller overdækning, hvor man kan spise sin madpakke.
”Det har også været en læring for kommunerne, at man kan anvende selv meget små områder og her gøre en forskel. Der skal ikke nødvendigvis så meget natur til for at skabe et sted, hvor folk kan få en god oplevelse og finde ro og få nye sanseindtryk,” siger Ida Nielsen Sølvhøj.
Generationsmøde i skoven
De syv kommuner er også blevet mere opmærksomme på, at aktiviteter i naturen virker motiverende. Folk får en anledning til at komme mere ud og vælge naturen til.
Som nævnt fik kommunerne til opdrag at skabe en aktivitet i naturen til forskellige målgrupper. En opgave, som der kom mange forskellige aktiviteter ud af. Eksempelvis inviterede Viborg Kommune til generations-møde for bedsteforældre og børnebørn i naturen, hvor man kunne fiske og bage pandekager på bål, mens der i Middelfart var ”mandehørm” i skoven.
Bredere forståelse af natur
Ifølge Ida Nielsen Sølvhøj har projektet givet en bredere forståelse af, hvad natur er og kan være. Natur behøver ikke være store, grønne skove eller strand, det kan også være en park inde midt i byen.
De syv kommuner har udvekslet erfaringer undervejs og har kunnet inspirere hinanden.