Stor undersøgelse kortlægger gymnasieelevers sundhed og trivsel
Ny national undersøgelse med data fra 29.122 gymnasieelever viser, at en betydelig del af eleverne sover for lidt, drikker og ryger for meget og viser tegn på mistrivsel
Overordnet set svarer landets gymnasieelever i en ny stor spørgeskemaundersøgelse, at de trives, lever sundt og kan lide at gå i skole. Men et stort mindretal har en anden historie.
Mere end hver tredje gymnasieelev rapporterer, at de ikke sover nok til at føle sig udhvilet, omkring en femtedel drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger, knap hver tiende ryger dagligt og godt én ud af fem har skadet sig selv.
Undersøgelsen er sammenfattet i rapporten UNG19, der udkommer i dag. Rapporten er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed og bygger på svar fra 29.122 gymnasielever fra 88 gymnasier i hele landet. Eleverne er blevet spurgt, hvordan deres sundhedsadfærd og trivsel er på en lang række parametre lige fra rygevaner, forbrug af rusmidler, søvn, motions- og kostvaner og seksualadfærd til sociale relationer og skoletrivsel.
”Det er bekymrende, at vi stadig ser et forholdsvist stort mindretal af gymnasieelever, som mistrives, og som har usunde vaner. Vi ved, at ungdomsårene er vigtige for de unges udvikling og for etablering af sundhedsvaner. Derfor håber vi, at rapporten kan give et overblik over, hvor der er behov for sundhedsfremmende indsatser,” siger projektleder på rapporten, Veronica Pisinger, Statens Institut for Folkesundhed.
Forskelle mellem uddannelsesretningerne
Rapporten er baseret på information fra elever på de fire gymnasiale retninger, STX, HF, HHX og HTX, og den kan derfor bruges til at sammenligne sundhedsadfærd og trivsel mellem eleverne på de forskellige uddannelsesretninger.
STX: Særligt for STX-eleverne, der udgør den største elevgruppe i undersøgelsen (70 procent), er, at de generelt har et godt selvvurderet helbred og en høj livstilfredshed. De har dog samtidig et højt forbrug af rusmidler. For eksempel har 38 procent blandt drenge og 24 procent blandt piger binge-drukket hyppigt – det vil sige, at de fire eller flere gange inden for de seneste 30 dage har drukket fem eller flere genstande ved samme lejlighed. Samtidig har 47 procent blandt drenge og 29 procent blandt piger prøvet at ryge hash.
HF: HF-eleverne, som udgør syv procent af eleverne i undersøgelsen, er ældre end gennemsnittet af landets gymnasieelever. De adskiller sig fra de andre gymnasiale retninger ved, at der er flere dagligrygere (24 procent), flere, der har prøvet at ryge hash (55 procent blandt drenge og 40 procent blandt piger), og flere, der er overvægtige (33 procent blandt drenge og 27 procent blandt piger). Der er også flere, der ofte oplever fysiske og psykiske symptomer, og der er 27 procent, der har en langvarig sygdom, lidelse eller handicap.
HHX: HHX-eleverne udgør 14 procent af eleverne i undersøgelsen. De minder om STX-eleverne på de fleste områder, de har eksempelvis også generelt en høj livstilfredshed, et højt selvværd og et højt alkoholforbrug. De adskiller sig blandt andet fra øvrige gymnasiale retninger ved en tidligere seksuel debut.
HTX: HTX-eleverne udgør ni procent af eleverne i undersøgelsen. De ryger og drikker mindre end unge på de øvrige gymnasiale retninger, og en større andel spiser morgenmad hver dag (59 procent). Dog er de også mindre fysisk aktive, flere gamer (73 procent), og der er færre, der ofte ses med venner efter skole.
Der er store forskelle på drenges og pigers sundhed og trivsel
Rapporten afdækker ikke kun forskelle mellem uddannelsesretninger, men også forskelle mellem køn. En større andel af piger viser tegn på mistrivsel end drenge. Eksempelvis føler over halvdelen af pigerne i undersøgelsen sig for tykke, mens dette gælder for en fjerdedel af drengene. Ligeledes føler 15 procent af pigerne sig stresset dagligt, mens det for drengene er otte procent.
Der er også flere drenge end piger, som har eksperimenteret med hash og andre euforiserende stoffer. For eksempel har 13 procent af drengene røget hash mindst 20 gange i løbet af deres liv, mens dette gælder for fire procent af pigerne. Drengene har også et mere usundt kostmønster end pigerne. For eksempel spiser 28 procent af drengene fastfood to til fire dage om ugen, mens dette gælder for 13 procent af pigerne.
Kontakt
Veronica Pisinger, projektleder, tlf.: 6550 7748, e-mail: vepi@si-folkesundhed.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.