Hvordan er danskernes sundhed efter COVID-19-pandemien?

Hvor meget har COVID-19-pandemien og dens restriktioner og tiltag påvirket vores sundhed, sygelighed og trivsel? Og hvordan har vi det i dag to år efter pandemien?

I dag offentliggør Statens Institut for Folkesundhed undersøgelsen Danskernes sundhed 2023, der trækker på data fra foråret 2023.

Sidste gang, temperaturen blev taget på danskernes sundhed, var under COVID-19-pandemien i 2021, hvor der var indført en række restriktioner og tiltag. Og dét har måske påvirket tallene, forklarer forskningschef Anne Illemann Christensen: 

”Under pandemien var rammerne for vores liv markant anderledes, end vi var vant til. Derfor har vi haft brug for at blive klogere på, hvor meget pandemien og dens restriktioner og tiltag dengang påvirkede danskernes sundhed, og hvordan udviklingen har været efterfølgende. Dét er en viden, der kan bidrage til at kvalificere og målrette arbejdet med sundhedsfremme, forebyggelse og behandling.”

Den nye undersøgelse bekræfter dog overordnet set de udviklingstendenser, som undersøgelsen i 2021 viste.

”Vi ser eksempelvis et fortsat fald i andelen, der ryger tobak. I dag ryger 11,7 procent af den voksne befolkning dagligt, mens det i 2021 var næsten 14 procent,” fortæller Anne Illemann Christensen. 

Men der er også dårlige nyheder. For eksempel går det fortsat den forkerte vej med danskernes mentale sundhed.

Hvor der i 2021 var 17,4 procent af befolkningen, der scorede lavt på den mentale helbredsskala, er andelen i 2023 nu 18,3 procent. Det er fortsat de unge kvinder, der har den højeste forekomst: Knap 35 procent af kvinder i alderen 16-24 år har dårligt mental helbred. Det vil sige, at de scorer lavt på den mentale helbredsskala.

Andelen af ensomme er faldet

Undersøgelsen viser også, at andelen med tegn på ensomhed er faldet i perioden 2021 til 2023, hvilket ifølge Anne Illemann Christensen kan være et resultat, der er påvirket af COVID-19-pandemien. Hvor 12,4 procent af den voksne befolkning i 2021 følte sig ensom, gælder det nu 9,6 procent af alle voksne.

Hvad angår alkohol, viser undersøgelsen, at der ikke er den store forskel på forbruget i henholdsvis 2021 og 2023.

I 2021 drak 15,7 procent mere end 10 genstande om ugen. I 2023 var det 15,9 procent. 

”Vi har ellers set et jævnt fald i alkoholforbruget siden 2010. Så her kan det også tænkes, at alkoholforbruget i 2021 fik et ekstra dyk nedad på grund af restriktioner i forbindelse med COVID-19-pandemien, og så har ligget stabilt herefter,” siger Anne Illemann Christensen.

Figuren viser udviklingen fra 2021 til 2023 i udvalgte indikatorer i procent.

Flere resultater fra denne undersøgelse og tidligere undersøgelser er tilgængelige i databasen www.danskernessundhed.dk og i rapporten (se link i boksen øverst på denne side). Her kan man se, hvordan det går på en lang række andre parametre såsom selvvurderet helbred, overvægt, fysisk aktivitet, kost, søvn, stress og sygdom.

Danskernes sundhed 2023 er finansieret af TrygFonden

Undersøgelsen er en midtvejsopfølgning på de tidligere dataindsamlingsrunder af sundhedsprofilen frem mod næste planlagte undersøgelse i 2025.

Kontakt: Forskningschef Anne Illemann Christensen, tlf.: 6550 7773, e-mail: anch@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.