Den sociale ulighed i sundhed stiger i Grønland

I Grønland er der store sociale forskelle knyttet til, om man bor i hovedstaden Nuuk, i en mindre by eller i en bygd, ligesom der også er sociale og økonomiske forskelle knyttet til, om man har en solid uddannelsesmæssig ballast og fast arbejde, eller om man er i en mere sårbar social og økonomisk situation.

Nu belyser en ny rapport, hvad denne sociale og økonomiske ulighed betyder for sundheden. Rapporten er udarbejdet af Center for Folkesundhed i Grønland ved Statens Institut for Folkesundhed og bygger på data fra befolkningsundersøgelserne i Grønland fra 1993 til 2018.

”Vores analyser viser, at den sociale ulighed i sundhed på mange områder har været jævnt stigende op gennem hele perioden, og at der i dag er så stor forskel mellem personer med henholdsvis lav og høj socialøkonomisk position, at det er blevet en alvorlig udfordring for folkesundheden. Det forstærker uligheden i samfundet,” siger professor Peter Bjerregaard, der har forsket i sundhed i Grønland i mere end 30 år.

”At mindske uligheden i sundhed er en opgave for hele samfundet, herunder socialsektoren, uddannelsesområdet og erhvervssektoren og er ikke bare sundhedsvæsenets ansvar,” siger han.

Større forekomst af dårlig mental sundhed

Den sociale ulighed i sundhed ses for eksempel ved dårlig mental sundhed. Blandt personer med lav socioøkonomisk position er der en større forekomst af selvmordstanker, ængstelse og depression, og der er også en langt større forekomst af daglig rygning. 

”Blandt personer med den lavest sociale position er der 80 procent, der ryger dagligt, mens der blandt personer med den højest sociale position er 33 procent, der ryger dagligt. Så der er virkelig tale om en markant forskel,” siger Peter Bjerregaard.

Figuren viser, at daglig rygning er hyppigere blandt personer med lav social position (velstandsindeks=0) end blandt personer med høj social position (velstandsindeks=6). 

De velhavende er overvægtige

Der er også ulighed i sundhed, hvad angår svær overvægt. Men her er forekomsten af svær overvægt størst blandt personer med højest social position.

”Modsat det billede, vi ser i resten af Europa og Nordamerika, er det i Grønland de velhavende, der er overvægtige. For eksempel er 38 procent af de mest velstillede svært overvægtige, mens det gælder 7 procent blandt de mindst velstillede personer,” fortæller Peter Bjerregaard.

Dette fremgår også af figuren, der viser forekomsten af svær overvægt, det vil sige en BMI på 30+, i procent efter velstandsindeks.

Den sociale ulighed er i de fleste af rapportens analyser defineret ved et såkaldt velstandsindeks, som er et mål for deltagernes levestandard. Andre mål for sociale forhold som f.eks. uddannelse, erhverv og bopæl viser tilsvarende social ulighed i sundhed.

Om befolkningsundersøgelserne i Grønland:

Befolkningsundersøgelserne har med regelmæssige mellemrum været gennemført siden 1993. De gennemføres for Departementet for Sundhed i Grønland og har som formål en løbende monitorering af folkesundheden i relation til Inuuneritta (det grønlandske Folkesundhedsprogram).

Kontakt: Professor Peter Bjerregaard, tlf. 4012 7585, e-mail: pb@sdu.dk, og professor Christina Viskum Lytken Larsen, tlf. 2532 8486, e-mail: chly@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.