Jobcentres samarbejde med læger og traumeklinikker belyses i ny rapport
Hvordan styrker man samarbejdet på tværs af sektorer i forhold til borgere med etnisk minoritetsbaggrund? Ny rapport kommer med otte anbefalinger.
Hold møder, hvor I sammen planlægger forløbet med borgeren. Lav klare aftaler om roller og ansvarsområder. Og orientér hinanden løbende, når der sker en udvikling i borgerens sag eller behandling.
Sådan lyder nogle af de anbefalinger, som fremgår af en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed.
Rapporten kortlægger udfordringer og gode erfaringer med samarbejdet mellem jobcentre, praktiserende læger og traumeklinikker i forhold til etniske minoritetsborgere – og kommer med en række anbefalinger til, hvordan udfordringerne kan imødegås.
Rapporten er udarbejdet for Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI. Den bygger blandt andet på kvalitative interviews med sagsbehandlere fra jobcentre, praktiserende læger og socialrådgivere fra traumekliniker.
”Etniske minoritetsborgere oplever generelt ulighed i sundhed i forhold til resten af befolkningen, og helbredsudfordringerne er ofte en barriere i forhold til at komme i job og få tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er det essentielt, at samarbejdet mellem jobcentre og sundhedsvæsnet er velfungerende i forhold til at hjælpe denne borgergruppe,” siger Nanna Bjørnbak Christoffersen, videnskabelig assistent på Statens Institut for Folkesundhed og medforfatter på rapporten.
Mangler kendskab til hinanden
Men det er ikke altid, at samarbejdet fungerer optimalt.
For eksempel oplever de tre aktører – jobcentre, almen praksis og traumeklinikker – ofte, at de helt lavpraktisk har svært ved at komme i kontakt med hinanden. De har forskellige opfattelser af, hvordan dét at komme i beskæftigelse påvirker borgeren, og mangler helt grundlæggende viden om hinandens roller, rammer og arbejdsgange, og hvad de hver især kan tilbyde borgeren.
For eksempel mener jobcentrene, at læger og traumeklinikker ikke har nok kendskab til jobcentrenes tilbud om tilpassede indsatser og beskæftigelsestiltag, der tager skånehensyn. Og en konsekvens kan derfor være, at de i stedet sygemelder borgeren af bekymring for, om jobcentret sætter borgeren i fuldtidsaktivering.
Omvendt mangler sagsbehandlerne i jobcentrene ifølge traumeklinikkerne kendskab til traumebehandlingen og kan derfor få den opfattelse, at behandlingen ikke virker eller decideret forværrer borgerens situation, forklarer videnskabelig assistent Freja Nilou, medforfatter på rapporten:
”Aktørernes begrænsede viden om hinandens arbejde kan i nogle tilfælde betyde, at de mister tiltro til hinandens indsatser. Konsekvensen kan være, at de kommer til at modarbejde hinanden og ikke får lagt en samlet plan for borgeren.”
Skal styrke samarbejdet
Derfor gælder det ifølge rapporten om at styrke aktørernes kommunikation og kendskab til hinanden.
Rapporten kommer med i alt otte anbefalinger. Aktørerne skal blandt andet holde møder, hvor de afklarer rammerne for samarbejde, roller og ansvarsområder.
”I rapporten anbefaler vi blandt andet, at de professionelle sætter sig sammen og i fællesskab med hinanden og med borgeren finder ud af, hvad der er den bedste indsats for borgeren både i forhold til helbred og beskæftigelse,” siger Nanna Bjørnbak Christoffersen.
Resultaterne fra rapporten skal bidrage til SIRIs opgave med at understøtte kommunerne og andre aktører i at integrere borgere med etnisk minoritetsbaggrund på arbejdsmarkedet.
Rapporten er også relevant for professionelle på social- og sundhedsområdet, der er i kontakt med borgere med etnisk minoritetsbaggrund.
Kontakt: Videnskabelig assistent Nanna Bjørnbak Christoffersen, e-mail: nbc@sdu.dk, telefon: 65507291, videnskabelig assistent Freja Ekstrøm Nilou, e-mail: frej@sdu.dk, telefon: 65502787 og seniorforsker Nanna Gram Ahlmark, e-mail: naah@sdu.dk, telefon: 65 50 78 15, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.