Nyt studie undersøger kræft blandt socialt udsatte mennesker

”Jeg dør af kræft, men jeg kan også dø af dialysen. Jeg kan dø af min nyre, jeg kan dø af hjertet.”

Sådan siger Knud, der er i 60’erne og bor alene i en lejlighed. Han har arbejdet det meste af sit liv, indtil helbredet satte en stopper for det. Han har også siddet i fængsel i en periode. Og så har han i årevis og indtil for nylig drukket store mængder af alkohol.

Ud over kræft lider Knud af kronisk nyresvigt. Han har inden for de seneste år haft gentagne blodpropper og en hjerneblødning. Derudover har han forhøjet blodtryk, mavesår og lider af hukommelsestab.

Knud er én blandt flere mænd og kvinder, som seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed Pia Vivian Pedersen har interviewet til et forskningsprojekt om social ulighed i kræft.

”Formålet med projektet har været at undersøge, hvordan dét at leve under svære livsbetingelser former oplevelsen og håndteringen af en kræftsygdom, og at få detaljeret viden om den kompleksitet af sundhedsmæssige og sociale problemer, som kendetegner disse menneskers liv,” siger hun.

Kendetegnende for de interviewede er, at de lever under svære livsbetingelser, som for eksempel hjemløshed, rusmiddelbrug, fysisk og psykisk sygdom, ensomhed og andre former for social udsathed.

Derudover har alle været alvorligt syge, allerede før de fik kræft. Ud over kræft har de i gennemsnit mere end fem sygdomme og helbredsproblemer, såsom KOL, nyresvigt, forhøjet blodtryk, HIV, angst, depression og skizofreni.

Studiet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift SSM – Qualitative Research in Health. 

Kræft overses eller ignoreres

Udredningen af kræftsygdommen har været et langvarigt og kaotisk forløb for alle interviewede, fordi det ofte er foregået samtidig med et massivt brug af stoffer og/eller alkohol, og fordi de interviewede lider af andre sygdomme i forvejen.

”Vores undersøgelse viser, at symptomer på kræftsygdommen ofte går ubemærket hen, fordi de overlapper med de symptomer, som de interviewede mærker som følge af andre sygdomme.  Interviewpersonerne har haft svært ved at skelne de enkelte sygdomme fra hinanden. Samtidig har de brugt alkohol og stoffer til at udskyde, dulme eller selvbehandle symptomer og smerter, hvilket har betydet, at kræftsygdommen er blevet overset eller ignoreret, og derfor har kunnet udvikle sig til mere alvorlige stadier,” siger Pia Vivian Pedersen.

Samtidig viser studiet, at når de interviewede endelig når frem til en kræftbehandling, er nogle af dem alt for syge af andre sygdomme til at modtage behandling, mens andre selv helt fravælger behandlingen eller siger nej til yderligere behandling. Dette skyldes, at et langt og krævende behandlingsforløb tærer for meget på kræfterne, og samtidig gør det svært at skaffe stoffer og opretholde livet i hjemløshed eller på et herberg.

Giver midlertidig stabilitet

Paradoksalt nok finder studiet, at kræftdiagnosen for nogle er med til at bane vejen for en højere grad af stabilitet – men dog kun midlertidigt.

Der er eksempelvis en højere grad af økonomisk stabilitet, fordi nogle i forbindelse med kræftdiagnosen tildeles førtidspension. Der er også en højere grad af boligmæssig stabilitet, fordi nogle af dem, som bor på gaden eller på herberger, umiddelbart efter kræftdiagnosen og på grund af deres generelt dårlige helbred får tildelt en lejlighed af kommunen.

Nogle får også som følge af kræftdiagnosen, og fordi deres helbred forværres så hurtigt, adgang til sociale og sundhedsmæssige indsatser, som de ikke tidligere har haft adgang til. Endelig medfører kræftdiagnosen også for nogle, at de midlertidigt reducerer deres brug af rusmidler. 

”Overraskende nok kan vi se, at kræftdiagnosen tilsyneladende også kan have en midlertidig stabiliserede virkning i hvert fald for mennesker, som lever et kaotisk og stresset og ofte også voldeligt liv på gaden. Det kan måske hænge sammen med den symbolske betydning og status, som en kræftsygdom kan have som en sygdom, som berettiger til en høj grad af støtte og omsorg i modsætning til andre sygdomme, som for eksempel skrumpelever, som ikke har samme status. Så det er måske ikke kræftsygdommen i sig selv, der gør, at de for eksempel får tildelt en lejlighed eller kommer i en særlig social indsats, men snarere dét, at kræft er velkendt i den brede befolkning og anerkendt som et muligt dødsmærke, Dét åbner nogle døre i for eksempel det kommunale system, som tidligere har været lukket for de her mennesker,” siger Pia Vivian Pedersen.

Studiet viser dog også, at stabiliteten ikke varer ved. Efterhånden som tiden gik i forskningsprojektet, blev de interviewede overvældet både fysisk og psykisk af deres svækkede helbred, som hurtigt forværredes. For nogles vedkommende tog afhængigheden af stoffer og alkohol til, mens andre mistede deres lejlighed igen.

Svært at leve op til krav

Ifølge Pia Vivian Pedersen er en vigtig pointe, at kræftsygdommen ikke kan ses eller forstås særskilt fra anden sygdom og fra den sociale kontekst, den foregår i.

”De mange sundhedsmæssige og sociale forhold sameksisterer ikke bare. De interagerer og påvirker hinanden negativt, og dét samspil er man nødt til at tage højde for, når man diagnosticerer og behandler socialt udsatte mennesker. Men samtidig er det et samspil, der er svært foreneligt med et højt specialiseret sundhedsvæsen og et standardiseret kræftpakkeforløb, hvor patienten forventes at være proaktiv, mærke og reagere rettidigt på sygdomssymptomer, møde op til undersøgelser osv. Det er krav og forventninger, som mange socialt udsatte mennesker har svært ved at leve op til,” siger Pia Vivian Pedersen.  

Projektet er gennemført i regi af COMPAS – Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft og er finansieret af Kræftens Bekæmpelse.

Kontakt: Seniorforsker Pia Vivian Pedersen, tlf.: 6550 7813, e-mail: pvp@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.