Elever i folkeskolen lærer, hvordan de skal tackle udfordringer

Over 300 folkeskoleelever i udskolingen, fordelt på 16 klasser og seks skoler landet over, havde sidste år en noget anderledes skolegang, end de plejer, med blandt andet stresshåndtering, vejrtrækningsøvelser og god kommunikation på skemaet.

Eleverne og deres lærere deltog i otte uger i en forebyggende trivsels- og mestringsindsats. Her fik  eleverne to ugentlige lektioner i, hvordan man styrker sin trivsel og mentale sundhed og tackler de udfordringer og bump, man møder på sin vej.  

Nu har Statens Institut for Folkesundhed evalueret pilotprojektet, der er udviklet af Komiteen for Sundhedsoplysning og hedder Basal – sammen om trivsel.

Formålet med evalueringen har været at bidrage med viden om elevernes og lærernes udbytte, tilfredshed og erfaringer, men også pege på eventuelle behov for at justere indsatsen og undervisningsmaterialer, inden pilotprojektet skal rulles ud til omkring 40 skoler efter sommerferien. 

Noget for de fleste

Ifølge seniorforsker Maj Britt Nielsen, ekspert i mental sundhedsfremme og en af forskerne bag evalueringen, viser evalueringen, at både lærere og elever overordnet set har været tilfredse med forløbet.

”Der er selvfølgelig meget individuelt, hvad eleverne har fået ud af det, men fordi, der har været mange forskellige øvelser og opgaver, har der været noget for de fleste elever. Mange elever nævner blandt andet, at de har fået et bedre indblik i deres tanker og hjernens funktion, ligesom flere fortæller, at de er blevet mere reflekterede om, hvordan deres adfærd og kommunikations påvirker andre, og hvordan man kan undgå konflikter,” siger hun.

Motiverede lærere

Også lærerne har generelt set været tilfredse med forløbet og især med den detaljerede lærervejledning og det kompetenceudviklingsforløb, som de deltog som led i projektet, og som gav dem mulighed at afprøve øvelser og redskaber i praksis.  

”Lærerne er motiverede for at arbejde med elevernes trivsel, og de oplever også, at eleverne deltager aktivt i undervisningen, men at elevernes engagement falder lidt undervejs i forløbet. Det skyldes blandt andet, at de oplevede lidt for mange gentagelser,” siger Maj Britt Nielsen.

Lærerne og eleverne kommer også med forslag til justeringen af forløbet, eleverne vil gerne have flere øvelser i små grupper, og lærerne efterlyser blandt andet mere inspiration til, hvordan de kan forankre indholdet i forløbet på længere sigt.

Svært at påvise forbedringer i elevernes trivsel

Da der ikke har været en kontrolgruppe, er det ifølge Maj Britt Nielsen svært at sige noget afgørende om, hvorvidt der er sket ændringer i elevernes mentale sundhed.

”Vi har målt elevernes generelle velbefindende både før og efter forløbet og finder både positive og negative ændringer i deres trivsel og relationer til hinanden og deres lærere. Positive forandringer ses især blandt elever, der før forløbet havde lav mental sundhed og lav mestringsevne, altså troen på egne evner til at kunne løse problemer, mens vi omvendt finder negative forandringer hos elever med høj mental sundhed og høj mestringsevne. Men da vi ikke har haft en gruppe at sammenligne med, er det umuligt at afgøre, om disse forandringer skyldes andre forhold, som eksempel en naturlig negativ udvikling i elevernes mentale sundhed, hvilket ville være forventeligt for elever i denne aldersgruppe. Vi dog ved fra lignende indsatser, at det som regel er elever med dårlig trivsel, der oplever de største forbedringer,” siger Maj Britt Nielsen.

Komiteen for Sundhedsoplysning er i gang med at justere forløbet på baggrund af evalueringen.

Basal – sammen om trivsel er udviklet samarbejde med Ole Kirk´s Fond, som også har finansieret projektet.

Statens Institut for Folkesundhed skal også evaluere projektet, når det rulles ud i stor skala efter sommerferien.

Kontakt: Seniorforsker Maj Britt Nielsen, e-mail: mbdn@sdu.dk, tlf.: 6550 7784, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.