Unge med et stort forbrug af rusmidler klarer sig dårligere i uddannelsessystemet

Unge, der har et stort alkoholforbrug, som ryger dagligt, og som også anvender andre typer af rusmidler, får lavere karakterer end unge, der ikke har så stort et forbrug. De har også større risiko for aldrig at gennemføre deres ungdomsuddannelse eller gå i gang med en videregående uddannelse.

Det fremgår af en ny rapport, som Statens Institut for Folkesundhed har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen.

Rapporten bygger på data fra cirka 70.000 gymnasieelever og 5.000 erhvervsskoleelever, der i 2014 svarede på en række spørgsmål om deres brug af alkohol, cigaretter, andre former for tobak og nikotinprodukter, hash og stoffer.

Herefter blev de unge på baggrund af deres svar inddelt i fire grader af forskellige risikoadfærd, heraf en gruppe af unge med såkaldt højrisikoadfærd, det vil sige unge med stort forbrug af mange forskellige typer af rusmidler, og som ofte er startet med at drikke og ryge i en tidlig alder.

Efterfølgende fulgte forskerne ved hjælp af en række nationale registre samtlige unges bevægelser i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet i seks år.

”Rapporten viser en tydelig sammenhæng mellem risikoadfærd og sandsynligheden for få at klare sig godt i uddannelsessystemet. For eksempel har erhvervsskoleelever med højrisikoadfærd dobbelt så stor risiko for ikke at gennemføre deres ungdomsuddannelse sammenlignet med erhvervsskoleelever med lavrisikoadfærd,” forklarer ph.d.-studerende Simone Gad Kjeld, en af forskerne bag rapporten. 

Risikoadfærd ses på karakterbladet

Unge på gymnasier med højrisikoadfærd får også dårligere karakterer sammenlignet med andre grupper af unge.

Eksempelvis har gymnasieelever med højrisikoadfærd 1,70 lavere karaktergennemsnit ved deres afsluttende studentereksamen end gymnasieelever med lavrisikoadfærd.

Højrisikoadfærd betyder også mindre tilbøjelighed til at gå i gang med at læse videre efter gymnasiet eller gennemføre en videregående uddannelse. 

Blandt gymnasieelever med højrisikoadfærd var 62 procent enten i gang med eller havde gennemført en uddannelse seks år efter deres studentereksamen. Det gælder 80 procent af gymnasieelever i gruppen med lavrisikoadfærd.

Står oftere uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet

Et stort forbrug af rusmidler kan også påvirke mulighederne for at komme i beskæftigelse efter sin ungdomsuddannelse.

Gymnasieelever med højrisikoadfærd har langt større risiko for at stå uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet i årene efter gymnasiet end deres klassekammerater med lavrisikoadfærd.

Hvad angår erhvervsskoleelever, så viser rapporten til gengæld, at risikoadfærd ikke hænger sammen med mulighederne for at komme i arbejde efter endt uddannelse.

Unge med højrisikoadfærd har det svært 

Rapporten viser også, at unge med højrisikoadfærd har det sværere på mange andre punkter end unge med andre risikoadfærdsmønstre.

Generelt har de et dårligere selvvurderet helbred, lavere livstilfredshed og sover dårligere. De er også mere stressede, har flere belastninger i familien og oplever i højere grad fysiske og psykiske symptomer såsom ondt i maven og at være ked af det.

Ifølge adjunkt Maja Bramming, der har været med til at udarbejde rapporten, er det derfor vigtigt at have fokus på disse unge, så de ikke bliver tabt i systemet.

”Vi håber, at rapportens resultater kan benyttes i planlægningen af indsatser og i det forebyggende arbejde rettet med unges brug af rusmidler,” siger hun.

Kontakt: Ph.d.-studerende Simone Gad Kjeld, tlf.: 6550 7768 e-mail: simk@sdu.dk, og adjunkt Maja Bramming, tlf.: 6550 7749 e-mail: majb@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.