For få danskere med åreforkalkningssygdom får den kolesterolbehandling, de har brug for
Nyt stort studie viser, at ikke alle patienter indlagt med sygdom på grund af åreforkalkning får kolesterolsænkende medicin. Det kan i værste fald betyde yderligere tilfælde af hjertekarsygdom og død.
Det er helt almindelig praksis, at patienter, der indlægges med åreforkalkningssygdom, såsom hjertekramper, blodprop i hjertet eller hjernen, skal have målt deres LDL-kolesterol.
Alligevel får mange patienter hverken målt deres LDL-kolesterol eller får kolesterolsænkende medicin, ligesom kun halvdelen opnår at få deres LDL ned på det anbefalede niveau.
Det viser et nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU, hvor forskerne har fulgt 12.000 danske patienter for at undersøge, om procedurerne følges, og om patienter, der indlægges med åreforkalkningssygdom, får testet deres kolesteroltal og kommer i relevant behandling.
”Hvis LDL-kolesterolet er for højt, skal patienten have kolesterolsænkende medicin. Hvis ikke kolesterolniveauet sænkes, kan det øge risikoen for endnu et tilfælde af en hjertekarsygdom og i værste fald betyde død. Derfor er tallene, vi finder i studiet, selvfølgelig meget bekymrende,” siger en af forskerne bag studiet, professor Annette Kjær Ersbøll.
Studiet er netop udgivet i det videnskabelige tidsskrift PLOS ONE.
Hver tiende fik ikke måling
Forskerne har i studiet anvendt forskellige danske registre, der viser, om patienter får taget de relevante blodprøver, når de første gang indlægges med åreforkalkningssygdom.
Data inkluderer alle fynske patienter, der har fået diagnosen åreforkalkningssygdom i perioden 2010-15.
”Resultatet er, at det ikke ser godt ud med behandling af forhøjet kolesterol. 10 procent af patienterne fik ikke målt deres LDL-kolesterol ved indlæggelsen, selvom det er retlingslinjerne ved symptomer på åreforkalkningssygdom,” siger Annette Kjær Ersbøll.
I alt er 11.997 patienter med åreforkalkningssygdom og et for højt LDL-kolesterolniveau blevet fulgt i op til to år for at se, om de blev sat i relevant behandling, og hvordan deres LDL-kolesterolniveau udviklede sig i løbet af de efterfølgende to år.
Studiet viser også, at kun 13 procent af de patienter, der blev indlagt med åreforkalkningssygdom i 2010, opnåede at få deres LDL-niveau ned under grænseværdien i løbet af et halvt år. For patienter indlagt i 2015 var det 23 procent.
”I løbet af årene ser vi en stigning i andelen af patienter, der får sænket deres LDL-kolesterol til under den anbefalede grænseværdi. Det er jo selvfølgelig meget positivt, men langt fra godt nok,” siger Annette Kjær Ersbøll.
Figuren viser udviklingen i andelen af patienter, der opnår at få sænket deres LDL-kolesterol til et acceptabelt niveau inden for det første halve år efter udskrivning.
Cirka halvdelen fik behandling efter udskrivning
Forskerne har også undersøgt andelen af patienter, der behandles med kolesterolsænkende medicin i perioden 2010-2015.
Tallene viser, at 49 procent af patienterne var i behandling med et kolesterolsænkende lægemiddel i 2010 inden for tre måneder efter udskrivning fra hospitalet. I 2015 var det 56 procent.
Ifølge Annette Kjær Ersbøll er der dog ikke tale om en statistisk signifikant stigning i andelen af patienter i behandling.
”Kun cirka halvdelen af patienterne får kolesterolsænkende medicin inden for de første tre måneder. Det er alt for lav en andel, da anbefalingerne er, at alle bør behandles,” siger hun.
Figuren viser udviklingen i andelen af patienter, der kommer i behandling med kolesterolsænkende medicin inden for de første tre måneder efter udskrivning.
Studiet viser også, at 61 procent af patienterne kom i behandling med kolesterolsænkende medicin inden for det første år i 2010. I 2015 var det 67 procent.
Kontakt: Professor og forskningsleder Annette Kjær Ersbøll, e-mail: ake@sdu.dk, tlf.: 6550 7775, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.