Der er stor forskel på, hvad sager om sexchikane koster i kroner og ører
Der er stor forskel på, hvad sager om uønsket seksuel opmærksomhed koster danske arbejdspladser, viser ny økonomisk analyse. Hurtig håndtering af sagerne kan holde omkostningerne nede, siger ekspert.
Sager om uønsket seksuel opmærksomhed kan have store personlige omkostninger for de involverede parter. Men sagerne kan også have store økonomiske omkostninger for de implicerede virksomheder.
Statens Institut for Folkesundhed har som led i et forskningsprojekt fået økonomer fra rådgivningsvirksomheden COWI til at analysere danske arbejdspladsers omkostninger i forbindelse med sager om uønsket seksuel opmærksomhed.
I alt er 14 sager fra forskellige arbejdspladser blevet gennemgået med fokus på, hvad de har haft af udgifter i forbindelse med deres håndtering af sagerne.
De omkostninger, som indgår i analysen, er for eksempel virksomhedens tidsforbrug på interne samtaler med de berørte parter og øvrige nøglepersoner, omkostninger til eksempelvis sygefravær, fratrædelsesordninger, rekrutteringsomkostninger og advokat- og psykologbistand.
Et eventuelt tab af pr-værdi for virksomheden i forbindelse med omtale af sagen i medierne samt de menneskelige omkostninger for de implicerede parter indgår ikke i analysen.
”De økonomiske omkostninger varierer meget fra sag til sag. Det dyreste tilfælde i analysen har kostet den pågældende virksomhed omkring 800.000 kroner, mens det i en anden sag i en anden virksomhed kun blev til udgifter for 2.500 kr.”, siger seniorforsker Maj Britt Dahl Nielsen fra Statens Institut for Folkesundhed, der leder forskningsprojektet.
Omkostningstunge sager
Ifølge Maj Britt Dahl Nielsen bliver sagerne typisk mere omkostningstunge, jo længere tid de har stået på, inden de bliver håndteret.
”Har en sag for eksempel stået på i lang tid, og flere ansatte er blevet krænket, kræver det typisk en stor indsats at få undersøgt sagen til bunds, fordi man blandt andet skal finde og tale med vidner og andre implicerede. Det kan være kompliceret at belyse sager, der ligger længere tilbage i tiden, og er der ovenikøbet udgifter til advokater, sygefravær og fratrædelsesordninger, bliver det rigtigt dyrt,” siger hun.
Omvendt bliver de sager, der håndteres hurtigt, typisk ikke så omkostningstunge, fordi virksomheden når at trykke på bremsen, så tingene ikke udvikler sig yderligere.
”I nogle tilfælde og i de mindre alvorlige sager vil det være nok at mægle mellem de to parter. Hvis man sætter ind hurtigt med en dialog mellem parterne, kan alene dét at få en undskyldning, være nok.”
Tidlig indsats
Ifølge Maj Britt Dahl Nielsen understreger analysen vigtigheden af en tidlig indsats og en hurtig håndtering af sagerne.
”Det kræver selvfølgelig, at ledelsen, tillidsrepræsentanten eller HR-afdelingen hurtigt får kendskab til sagen og kan gribe ind. Men også at virksomheden ved, hvordan de skal håndtere sagen. Vi ved, at rigtig mange medarbejdere ikke rapporterer om uønsket seksuel opmærksomhed til deres ledelse, fordi de er bekymrede for, hvad det kommer til at betyde for deres arbejdsliv og forhold til kollegerne. Derfor er det vigtigt at skabe en tryg kultur på arbejdspladsen, hvor man har tillid til ledelsen, og ved hvor man skal henvende sig.”
Forskningsprojektet har udviklet en vejledning, der giver gode råd til forebyggelse og bedre håndtering af sager om uønsket seksuel opmærksomhed.
Det er for eksempel, hvordan man udvikler retningslinjer og politikker for, hvad der skal ske, hvis en medarbejder rapporterer om en hændelse, og hvordan man får en bedre omgangstone på arbejdspladsen.
Forskningsprojektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden.
Kontakt: Seniorforsker Maj Britt Dahl Nielsen, e-mail: mbdn@sdu.dk tlf.: 6550 7784, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.