De fleste 11-15-årige bevæger sig for lidt
Tre ud af fire skolebørn får ikke den times daglige motion, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Det viser en ny rapport, hvor over 1.200 børn har haft bevægelsesmåler på.
Langt de fleste danske skolebørn får for lidt motion.
En ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at 73 procent af de 11-15-årige ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at motionere eller på anden vis være fysisk aktiv mindst én time om dagen.
Undersøgelsen er en del af Skolebørnsundersøgelsen 2022 og gennemført i samarbejde med Institut for Idræt og Biomekanik ved SDU.
Lidt over 1.200 børn fordelt på 35 skoler rundt om i landet har deltaget i undersøgelsen. De har alle haft en bevægelsesmåler på benet hver dag i en uge.
Det er anden gang, at Statens Institut for Folkesundhed, gennemfører en landsdækkende monitorering af danske skolebørns bevægelsesvaner. Også i 2018 rørte tre ud af fire børn sig for lidt.
”Det er naturligvis bekymrende, at der fortsat er så mange børn, der ikke rører sig nok. Fysisk aktivitet er godt for både børns fysiske og mentale sundhed, herunder deres læring og trivsel,” siger seniorforsker Katrine Rich Madsen fra Statens Institut for Folkesundhed, der er projektleder for Skolebørnsundersøgelsen.
Pigerne bevæger sig mindst
Undersøgelsen viser, at skoleeleverne dagligt bruger i gennemsnit 50 minutter på at være fysisk aktive ved minimum moderat intensitet – det vil sige, at de bliver lettere forpustede uden at svede.
Og bag dét tal gemmer der sig store forskelle. Det er nemlig pigerne, der bevæger sig mindst. Hvor 35 procent af drengene på tværs af 5., 7. og 9. klasse lever op til anbefalingerne, gælder det 21 procent af pigerne. Og jo ældre børnene bliver, jo mindre aktive er de, således er det blandt 9. klasses elever kun 20 procent af drengene og 12 procent af pigerne, der lever op til anbefalingerne. Aktivitetsniveauet er også lavere i weekenden sammenlignet med hverdage.
Bevægelse er socialt skævt
Samtidig er der social ulighed i hvem, der bevæger sig.
Flere børn, 35 procent, lever op til anbefalingerne, når forældrene har en lang uddannelse sammenlignet med børn, hvor forældre har enten mellem eller kort uddannelse. Her er det 25 procent, der lever op til anbefalingerne.
Lektor Mette Toftager fra Institut for Idræt og Biomekanik er rapportens hovedforfatter.
Ifølge hende bekræfter den, at der fortsat er behov for indsatser, hvis flere skolebørn skal være mere fysisk aktive.
”Vi ved, at fundamentet for et aktivt voksenliv skabes, når man er barn. Derfor er det vigtigt, at der er gode fysiske rammer, inkluderende faciliteter og idræts- og foreningstilbud, og at børnene har gode rollemodeller i deres hverdag. Det kan for eksempel være forældre og idrætslærere, som kan motivere og skabe bevægelsesglæde også blandt de ældste børn, så det er sjovt for børnene at bevæge sig. Det skal ikke være en sur pligt,” siger Mette Toftager.
Kontakt: Lektor Mette Toftager, tlf.: 2627 3042, e-mail: mtoftager@health.sdu.dk, Institut for Idræt og Biomekanik, og seniorforsker og projektleder for Skolebørnsundersøgelsen Katrine Rich Madsen, tlf.: 2726 8968, e-mail: krma@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.