Social ulighed starter tidligt i livet, viser ny sundhedsprofil
De fleste børn og unge i Region Hovedstaden er sunde og raske, men samtidig har et væsentligt mindretal sundhedsproblemer, såsom overvægt og dårlig mental sundhed – og social ulighed viser sig allerede tidligt i livet.
Størstedelen af børn og unge i Region Hovedstaden trives, er sunde og udvikler sig aldersvarende.
Men samtidig er der et betydeligt mindretal af børn, der ikke trives og ikke udvikler sig, som de skal.
Det konkluderer en ny rapport, som Statens Institut for Folkesundhed har udarbejdet for regionen.
Rapporten bygger på journaldata fra sundhedsplejerskerne i en række kommuner i Region Hovedstaden, der indgår i samarbejdet Databasen Børns Sundhed.
I alt indgår data fra 12.500 børn født i 2021 og omkring 14.500 børn i ind- og udskolingsalderen i skoleåret 2021/22.
Social ulighed starter tidligt
Det er anden gang, at Statens Institut for Folkesundhed udarbejder en sundhedsprofil for børn og unge i Region Hovedstaden. Og i lighed med den foregående rapport er social ulighed stadig et stort problem.
”Social ulighed starter tidligt i livet blandt andet i forhold til kontakten mellem barn og forældre, sprog og kommunikation og amning,” siger postdoc Sanne Ellegård Jørgensen fra Statens Institut for Folkesundhed.
Børn, hvis forældre har en kortere uddannelse, ammes i kortere tid sammenlignet med børn af forældre med længere uddannelse. Og hvad angår børn i indskolingsalderen, stiger andelen af børn med helbredsproblemer og bemærkninger til sundhed, jo kortere uddannelse deres forældre har.
Når børn når udskolingsalderen ses den sociale ulighed blandt andet i overvægt og svær overvægt, fysisk inaktivitet, søvn og træthed og rygning.
Mange børn har overvægt
Rapporten viser også, at der til stadighed er mange børn i regionen, der har overvægt.
Ved indskolingsalderen har næsten 14 procent af børnene overvægt eller svær overvægt, og andelen er endnu større, når børnene når udskolingsalderen. Her har næsten 17 procent overvægt eller svær overvægt.
Derudover har et betydeligt mindretal af børnene, 14 procent, en bemærkning i deres sundhedsplejerske-journal til deres mors psykiske tilstand i første leveår. Det betyder for eksempel, at moren er trist, angst eller andet.
En væsentlig andel, 11 procent af børnene i indskolingsalderen, trives ikke i skolen, og næsten 19 procent af de unge i udskolingsalderen har bemærkninger til psykiske vanskeligheder, såsom stress, psykisk sygdom, sårbarhed, depressive tanker eller angst. Det gælder særligt pigerne.
En ’bemærkning’ i sundhedsplejerskens journal betyder, at
sundhedsplejersken vurderer, at der er reaktioner eller udvikling hos barnet, der ikke er alderssvarende, eller forhold, der kræver yderligere observation, undersøgelse eller henvisning.
”Rapportens resultater bekræfter, at det fortsat er vigtigt at arbejde med at fremme trivsel og mental sundhed blandt børn og unge og ydermere, at der bør være fokus på overvægt og på at fremme lighed i sundhed. Derudover er der fortsat behov for brede indsatser, da trivsel og sundhedsproblematikker forekommer i alle socialklasser,” siger Sanne Ellegaard Jørgensen.
Kontakt: Postdoc Sanne Ellegård Jørgensen, tlf.: 6550 7844, e-mail: saej@sdu.dk, og seniorforsker Trine Pagh Pedersen, tlf.: 6550 7885, e-mail: tppe@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, Statens Institut for Folkesundhed.