Handiatleter får kun sporadisk pulsen op

Studiet er foretaget af forskere ved Statens Institut for Folkesundhed, der har ønsket at belyse, om handiatleter opnår et fysiologisk respons som følge af forhøjet puls ved at deltage i Team Tvilling.

Team Tvilling er en løbeklub, hvor personer med svær funktionsnedsættelse skubbes af frivillige motionsløbere i særligt designede løbevogne.  

”Tidligere studier har indikeret, at personer med svær funktionsnedsættelse, der bevæges af andre, får pulsen op svarende til træning ved let til moderat intensitet.   Blandt andet har et mindre pilotstudie vist, at tre af Team Tvillings handiatleter fik let forhøjet puls, mens de blev skubbet i løbevogne. Så dét ville vi gerne undersøge nærmere bare i et større setup og med en stærkere metode,” forklarer Andreas Jørgensen, ph.d.-studerende og en af forskerne bag studiet.  

I alt 18 handiatleter, hvoraf de fleste havde cerebral parese, havde pulsmålere på håndleddet i de fire måneder, studiet varede. Og dét gjorde det muligt for forskerne at registrere deltagernes puls, når de hvilede eller deltog i Team Tvillings løbesessioner eller i officielle løb som Royal Run og Copenhagen Halvmaraton. Pulsmålerne gav lidt over 200 times data, som forskerne nu har analyseret.   

Studiet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Frontiers Sport and Active Living.

”Vi finder, at handiatleterne kun sporadisk får pulsen op. I 80 procent af tiden havde deltagerne en puls, der svarer til at være stillesiddende, hvilket ikke er så overraskende, når man tager aktiviteten i betragtning,” forklarer Andreas Jørgensen.  

Følelser giver pulsudslag

Studiet viser også, at pulsen var højest i starten af løbesessionerne og de officielle løb, og at den faldt undervejs – hvilket Andreas Jørgensen tolker som, at deltagerne fandt ro og slappede mere af undervejs.

Yderligere var gennemsnitspulsen lavere under almindelige løbesessioner end de officielle løb.

”Vi diskuterer i studiet, at der er forskellige faktorer, der påvirker pulsen. Blandt andet de følelser og den glæde eller spænding, der kan være forbundet med at deltage i et stort officielt løb med mange tilskuere, der vinker og hepper på én. Det kan påvirke nervesystemet og give forhøjet puls,” forklarer Andreas Jørgensen.

Også bevægelse i løbevognen kan give pulsudsving. Det gælder, hvis der for eksempel er mange bump på vejen, som kræver, at man spænder i kroppen. Eller hvis man af ren og skær glæde bevæger armene en del.   

Får fællesskab og identitet

Til trods for, at der kun påvises begrænset fysiologisk pulsrespons, mener Andreas Jørgensen, at de positive gevinster for handiatleterne i højere grad skal findes i andre aspekter end den fysiske aktivitet. 

”Vi ved fra projektet, at deltagerne oplever det meningsfuldt og livsbekræftende at være med. De har et fællesskab i løbeklubben, hvor de både møder personer med og uden funktionsnedsættelser, og de får også en identitet ved at være handiatlet.”

Studiet er en del af forskningsprojektet ”Når Bevægelse Bevæger”, som undersøger betydningen for personer med sværere funktionsnedsættelser af at deltage i initiativer, hvor de bliver bevæget gennem andre.  

Der er konference om projektet d. 29. januar 2024 på Christiansborg. Læs mere om konferencen her