Alkoholpolitikker på gymnasier er måske ikke stramme nok
Mange gymnasier er gået sammen om fælles strammere alkoholpolitikker. Forskere har undersøgt, om det får eleverne til at drikke mindre.
Danske gymnasieelever drikker ofte store mængder alkohol og ofte med det formål at blive fuld. Så hvordan får man dem til at drikke mindre?
En række gymnasier landet over gik i 2017 sammen om at udarbejde fælles strammere alkoholregler for netop at lægge en dæmper på unges druk. Formålet var at stå sammen og blandt andet undgå, at gymnasiefester med masser af alkohol blev et konkurrenceparameter, når nye elever skulle vælge gymnasium.
Reglerne var relativt ens: Der skulle ikke længere serveres alkohol med en højere alkoholprocent end fem procent til fester, introture skulle være alkoholfri og elever, som mødte meget berusede op til fester, kunne sendes hjem.
Men hvordan er det gået siden, og har de strammere alkoholpolitikker fået de unge til at drikke mindre? Dét har forskere ved Statens Institut for Folkesundhed undersøgt i et nyt studie.
I studiet indgår 41 gymnasier, hvoraf 13 i 2017 indgik i et samarbejde om en fælles alkoholpolitik med andre gymnasier. Derudover inkluderer studiet data fra over 20.000 gymnasieelever, der har svaret på spørgsmål om deres alkoholforbrug.
Indtag af alkohol uændret
Forskerne har studeret elevernes alkoholforbrug fra 2014 til 2019, hvilket er både to år før og to år efter indførelsen af de fælles strammere regler. Herefter har de sammenlignet med elever på gymnasier, der ikke har haft et samarbejde med andre gymnasier, og resultatet er lidt af en overraskelse for forskerne:
”Vi havde regnet med, at der ville være en forskel, og at elever på gymnasier, hvor der var indført strengere regler, ville drikke mindre. Men vi finder ingen videre forskel på, om man går på et gymnasium med eller uden en fælles alkoholpolitik. Elevernes drikkemønster og alkoholforbrug er stort set ens blandt elever på gymnasier med og uden en fælles alkoholpolitik, og alkoholforbruget har endvidere ikke været faldende i perioden fra 2014 til 2019,” fortæller forsker Veronica Pisinger.
”For eksempel drak elever på skoler med en fælles alkoholpolitik i gennemsnit 8,7 genstande til seneste gymnasiefest i 2014 og 8,5 genstande i 2019, mens elever på skoler uden en fælles alkoholpolitik i gennemsnit drak 8,8 genstande i 2014 og 8,9 genstande i 2019. Det er så små forskelle, at der ikke er statistisk signifikant forskel.”
Stadig muligt at købe alkohol
Alkoholpolitikker på gymnasier har længe været anbefalet som et godt forebyggelsesinitiativ, hvis man ønsker at mindske alkoholforbruget blandt eleverne. Og teoretisk set burde en stram alkoholpolitik ifølge Veronica Pisinger også kunne mindske alkoholforbruget blandt eleverne.
”Men det kræver, at alkoholpolitikken formidles, håndhæves og mindsker tilgængeligheden af alkohol. Hvis ikke det sker, kan man ikke forvente at ændre normerne for alkoholforbruget. Og det er måske her, at forklaringen skal findes på, hvorfor indførelsen af de fælles alkoholpolitikker ikke har ført til et reduceret alkoholforbrug blandt eleverne,” siger hun.
En vigtig pointe ifølge Veronica Pisinger er nemlig, at alkohol under fem procent stadig var tilgængeligt til gymnasiefester, hvor det blev solgt i baren.
”Det var altså stadig muligt for eleverne at købe alkohol til gymnasiefester. Og vi fandt også, at cirka halvdelen af eleverne i 2019, både på skoler med og uden en fælles alkoholpolitik, var enige i, at invitationer til gymnasiefester opfordrer til druk, og at der bliver solgt alkohol til de fleste sociale arrangementer på gymnasierne. Samtidig rapporterer de unge, at der stadig bliver drukket alkohol på introture og studieture. Dét indikerer, at alkoholpolitikkerne ikke har været restriktive nok til for alvor at mindske tilgængeligheden af alkohol på gymnasierne eller ændre normerne for alkohol.”
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Scandinavian Journal of Public Health.
Kontakt: Forsker Veronica Pisinger, tlf.: 6550 7748, e-mail: vepi@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.