Mentalt overskud kædes sammen med mere fysisk aktivitet
Man kender det måske fra sig selv. Man er mere tilbøjelig til at snøre løbeskoene, når man har mentalt overskud. Nu viser et nyt studie, at god mental sundhed har betydning for, om man er fysisk aktiv – ligesom fysisk aktivitet også har betydning for, at man har god mental sundhed.
Flere studier har allerede vist, at der er en sammenhæng mellem psykisk sygdom, for eksempel depression, og et lavt aktivitetsniveau.
Men om der også er en sammenhæng mellem god mental sundhed og et højt fysisk aktivitetsniveau, er ikke tidligere blevet grundigt belyst.
Nu har forskere ved Statens Institut for Folkesundhed i et nyt studie undersøgt, om dét at have god mental sundhed betyder, at man er mere tilbøjelig til at være fysisk aktiv. Samtidig har de undersøgt, om man har bedre mental sundhed, når man er fysisk aktiv.
God mental sundhed er ifølge studiet mere end bare fravær af psykiske problemer. Det henviser til et højt niveau af mentalt velbefindende, for eksempel at man trives godt, føler sig optimistisk og har overskud i hverdagen.
”En stor andel af alle danskere, 58 procent, opfylder ikke WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet. Derfor er det interessant at få mere viden om, hvilke faktorer der kommer forud for vores fysiske aktivitetsniveau, og her kan mental sundhed have en betydning,” forklarer en af forskerne bag studiet, videnskabelig assistent Julie Ibáñez Román.
Studiet bygger på data fra 5.000 danskere, der i 2019 fik en række spørgsmål om deres mental sundhed, og hvor meget fysisk aktivitet de dyrkede i løbet af en uge - og året efter fik de samme spørgsmål.
Forskerne inddelte deltagerne i studiet efter, om de i 2019 havde dårlig, moderat eller god mental sundhed, efter hvem, der året efter levede op til WHOs anbefalinger om at være fysisk aktiv minimum 150 minutter om ugen.
Tydelig sammenhæng
Ifølge Julie Ibáñez Román viser studiet en tydelig sammenhæng mellem dét at have god mental sundhed og at være fysisk aktiv.
"De personer, der havde god mental sundhed i 2019, havde året efter dobbelt så stor chance for at leve op til anbefalingerne om fysisk aktivitet sammenlignet med de personer, der havde dårlig mental sundhed."
Studiet viser samtidig, at selv et moderat niveau af mental sundhed gør en forskel.
Personer, der havde en moderat mental sundhed i 2019, havde året efter 50 procent større chance for at leve op til anbefalingerne om fysisk aktivitet i forhold til dem, der havde dårlig mental sundhed.
"Vi kan altså se, at jo bedre mental sundhed man har, jo større er sandsynligheden for, at man dyrker nok fysisk aktivitet," siger Julie Ibáñez Román.
Resultatet er justeret for symptomer for depression og gælder ifølge forskerne uanset, hvor fysisk aktive personerne var ved første måling i 2019.
Positiv spiral
Samtidig finder forskerne, at pilen peger i begge retninger: De, der levede op til anbefalingerne for fysisk aktivitet, havde senere bedre mental sundhed.
"Har man god mental sundhed, er man mere tilbøjelig til at dyrke fysisk aktivitet. Og dyrker man fysisk aktivitet, har man større chance for at have god mental sundhed, så man får endnu mere overskud af at dyrke fysisk aktivitet. Der er altså tale om en positiv opadgående spiral," forklarer Julie Ibáñez Román.
Hun mener, at studiet understreger, at der er potentiale for at få flere folk til at dyrke mere fysisk aktivitet, hvis fokus på forebyggelse af dårlig mental sundhed udvides til generelt at fremme god mental sundhed på tværs af befolkningen:
"Studiet indikerer, at det giver mening at arbejde med at fremme god mental sundhed, ikke kun for ens egen skyld, men også som et middel, der kan have betydning for fysisk aktivitet og dermed forebyggelse af kronisk sygdom."
Studiet er publiceret i tidsskriftet Mental Health and Physical Activity.
Kontakt: Videnskabelig assistent Julie Ibáñez Roman, e-mail jule@sdu.dk, tlf.: 6550 7614, og forsker Ziggi Santini, e-mail zisa@sdu.dk, tlf.: 6550 7723, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.