Ny rapport om sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
Hvilke folkesygdomme øger risikoen for at dø? Hvilke sygdomme belaster samfundet, sygehusvæsenet og borgerne mest? Svarene findes i ny rapport om sundhedsbyrden i Danmark.
I dag udkommer Sygdomsbyrden i Danmark - sygdomme. Rapporten er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed for Sundhedsstyrelsen og giver helt ny viden om, hvordan 15 udbredte sygdomme belaster sundhedsvæsenet og samfundet.
”Rapportens resultater er vigtige, fordi de viser, hvilke sygdomme der har størst betydning for sygdomsbyrden. For eksempel giver rapporten svar på, hvor mange ekstra dødsfald pr. år der finder sted blandt personer med en given sygdom i forhold til personer uden den pågældende sygdom,” siger professor Lau Caspar Thygesen fra Statens Institut for Folkesundhed.
Byrden af de udvalgte sygdomme opgøres i rapporten som forekomst, ekstra dødsfald, kontakter til hospital, lægekontakter, fravær fra arbejdsmarkedet og samfundsøkonomiske konsekvenser ved omkostninger til kontakter i sundhedsvæsenet og tabt produktion.
Overordnede resultater
Rapporten er omfattende og indeholder mange detaljerede beregninger. Blandt de overordnede resultater er:
Forekomst: Der er flest sygdomstilfælde af smertesygdomme: lænderygsmerter, slidgigt og nakkesmerter, efterfulgt af depression. For eksempel har omkring én mio. danskere lænderygsmerter, mens godt 600.000 danskere lider af depression.
Dødsfald: Der ses flest ekstra dødsfald blandt borgere med depression, KOL og demens. For depression er der 6.700 ekstra dødsfald årligt, og for KOL er der cirka 6.200 ekstra dødsfald årligt. Depression og KOL er nødvendigvis i sig selv ikke direkte årsag til død, men der er en overdødelighed blandt personer med disse sygdomme.
Fravær fra arbejdsmarkedet: Personer med depression og de tre smertesygdomme – lænderygsmerter, slidgigt og nakkesmerter – har det højeste fravær fra arbejdsmarkedet. For eksempel er der 3,1 mio. ekstra sygedage årligt blandt personer med depression, mens der årligt er 4.100 nytilkendte førtidspensioner blandt personer med lænderygsmerter. Det svarer til 38 procent af alle nytilkendte førtidspensioner.
Produktionstab: Produktionstab opgøres som omkostninger til fravær fra arbejdsmarkedet ved tidlig død, sygedage og førtidspension. De højeste ekstra omkostninger i produktionstab ses blandt personer med depression, lænderygsmerter og nakkesmerter. Der er årligt en merudgift på 25 mia. kr. i produktionstab blandt personer med depression. Nytilkendt førtidspension udgør langt størstedelen af de samlede ekstra omkostninger til produktionstab.
Udgifter i sundhedsvæsenet: De højeste ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet i form af udgifter til kontakter i hospitals- og praksissektor, receptpligtig medicin og hjemmehjælp ses for personer med sygdommene depression og lænderygsmerter. For eksempel er der ekstra omkostninger på 9,7 mia. kr. årligt blandt personer med depression og 7,1 mia. kr. årligt blandt personer med lænderygsmerter. Sygehussektoren udgør langt størstedelen af de samlede ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet.
Rapporten viser også den sociale ulighed for hvert byrdemål ved at sammenligne, hvad byrden er for forskellige uddannelsesgrupper. Det forklarer postdoc Isabelle Mairey, rapportens førsteforfatter:
”Rapporten giver for eksempel svar på, hvor mange ekstra dødsfald der finder sted inden for de enkelte uddannelsesgrupper, og hvor mange der kunne være undgået eller tillagt, såfremt alle personer har haft samme sygdomsmønster som dem med videregående uddannelse.”
Kontakt: Postdoc Isabelle Mairey, e-mail: ipa@sdu.dk, tlf.: 6550 7709 og professor Lau Caspar Thygesen, e-mail: lct@sdu.dk, tlf.: 6550 7771, Statens Institut for Folkesundhed, SDU