Skip to main content

Adgangskrav

Du er kvalificeret til optagelse, hvis du har en relevant bacheloruddannelse. Du kan søge ind på kandidatuddannelsen, hvis du har en af følgende bacheloruddannelser:

  • Sociologi og kulturanalyse fra SDU
  • En humanistisk eller samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse med tilvalg i Designkultur fra SDU
  • En humanistisk eller samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse med tilvalg i Æstetik og kulturanalyse fra SDU
  • Bacheloruddannelsen i arkitektur og design (Aalborg Universitet)
  • Art & Technology (Aalborg Universitet)
  • Digital design - it, æstetik og interaktion (Aarhus Universitet)
  • Æstetik og kultur (Aarhus Universitet)
  • Kunsthistorie (Aarhus Universitet, Københavns Universitet)
  • Digitale medier og design (IT-Universitetet)
  • Den humanistisk-teknologiske bacheloruddannelse (Roskilde Universitet)
  • Plan, by og proces (Roskilde Universitet)

Du kan også søge om optagelse, hvis du har en beslægtet bacheloruddannelse med minimum 45 ECTS inden for design-, arkitektur-, kunst- eller kulturhistorie med visuel, materiel analytisk fokus.

Sprogkrav

Søger du ind på baggrund af en dansk uddannelse, hvor undervisningssproget er dansk, skal du ikke dokumentere dine sprogkundskaber yderligere. 

Hvis du har en udenlandsk adgangsgivende eksamen, skal du dokumentere dine sprogkundskaber. Det gælder også, selv om du er dansk statsborger. Se mere om krav til sprogkundskaber.

Udvælgelseskriterier

Der er et begrænset antal pladser på uddannelsen.

Er der flere kvalificerede ansøgere, end der er pladser, udvælges ansøgere med udgangspunkt i karaktergennemsnittet på den adgangsgivende uddannelse. Er uddannelsen ikke afsluttet på ansøgningstidspunktet, udregnes et gennemsnit af de fag, der er bestået på ansøgningstidspunktet. 

Har du en udenlandsk adgangsgivende eksamen, skal du dokumentere dine sprogkundskaber. Det gælder også, selv om du er dansk statsborger.  

Det er et krav, at du har bestået dansk på A-niveau eller studieprøven i dansk - eller at du har bestået svensk, norsk eller islandsk på et tilsvarende niveau.

Læs mere om krav til danskkundskaber.

Hvis du søger ind med en dansk uddannelse, hvor undervisningssproget er dansk, skal du ikke dokumentere dine sprogkundskaber yderligere.

Som bachelorstuderende på SDU kan du søge om at følge op til 30 ECTS kandidatfag, selv om du ikke er helt færdig med din bacheloruddannelse - du kan dog kun få SU til bacheloruddannelsen. 

Du får tilladelsen, hvis du har de nødvendige faglige forudsætninger. Det er især afgørende, hvor langt du er i din uddannelse.  

Tjek om du opfylder betingelserne

Se hvilke betingelser du som udgangspunkt skal opfylde for at følge kandidatfag. Sæt dig ind i reglerne, inden du søger. Du skal nemlig angive i ansøgningen, om du lever op til betingelserne. Læs reglerne her. 

Hvis du tidligere har været optaget på uddannelsen, eller allerede er det, så kan der gælde særlige regler, når du søger om optagelse.

Find det scenarie, som passer til dig, og læs mere: Genindskrivning, overflytning og studieskift 

 

 

Har du tidligere afsluttet en kandidatuddannelse?

Hvis du har afsluttet en kandidatuddannelse, kan du kun blive optaget på en ny videregående uddannelse, hvis der er ledig plads på uddannelsen.
Læs mere om 'kandidatreglen' og muligheden for dispensation.

Har du afsluttet en anden videregående uddannelse, som ikke er en kandidatuddannelse, kan du frit søge ind på en ny uddannelse.