Skip to main content

Dine valg undervejs definerer dine fremtidsmuligheder

På kandidatuddannelsen i Designstudier har du en masse valgfriheder og muligheder for at tone uddannelsen i den retning, du brænder for: 

  • Vil du på udlandsophold?
  • Hvad med projektorienteret forløb?
  • Hvad vil du lære i dine opgaver, projekter og valgfag?
  • Vil du arbejde alene eller sammen med andre?
  • Hvilket type problem vil du arbejde med i dit speciale?

På mitsdu kan du se mere om hvilke elementer og valgfriheder, der indgår i kandidatuddannelsen i Designstudier. 

 

To kandidater går ikke ud ad døren om to år med de samme kompetencer. Det betyder at vores kandidater løser mange forskellige opgaver ude i verden, når de afslutter deres kandidat. Opgaver, der matcher de kompetencer, de har udviklet undervejs.

Du kan gå mange veje – og det er dine valg undervejs i uddannelsen, som i høj grad definerer dine muligheder.

Eksempler på hvad færdiguddannede kandidater har lært og gør ude i verden

Nedenfor kan du læse mere om, hvad kandidater fra denne uddannelse tager med sig, og hvordan de bidrager i verden. Listerne er slet ikke udtømmende - du vil finde masser af kandidater, som har brugt deres uddannelse til at lære andre ting og skabt sig en fremtid, som man umuligt kunne have forestillet sig.

Undervejs

Det du lærer undervejs i uddannelsen
En uddannelse i Designstudier er en lang læreproces, hvor du blandt andet lærer at:

  • forstå design som æstetisk, historisk, kulturelt, kommunikativt og forbrugsmæssigt fænomen i relation til internationale strømninger i design og til dansk designkultur.
  • analysere konteksten omkring design.
  • arbejde med formidlingsgreb og -løsninger, der specifikt er rettet mod design, og som knytter sig til de kulturelle og kommercielle interesser, der findes i relation til design.
  • opstille nye analyse- og løsningsmodeller, der kan lede til tolkninger af designkulturelle processer.
  • identificere aktuelle tendenser i en formgivningspraksis.
  • forstå, analysere og interagere med design og formidling af design.
  • forstå designs betydning for kultur og samfund.
  • indgå i og bidrage til de designrelaterede brancher med en teoretisk og historisk viden om design som kulturskabende fænomen.

Kandidater fra denne uddannelse nævner herudover en lang række kompetencer, som de, hver især, udviklede mens de studerede.

Bagefter

Det du kan bidrage med efter uddannelsen
Helt konkret vil du kunne have et arbejde, hvor du skal:

  • bidrage til arbejdssammenhænge og udviklingsprojekter, hvori design spiller en rolle, f.eks. i forbindelse med produktudvikling, markedsførings- og udstillingsopgaver.
  • rådgive og lede tværfaglige projekter, der kræver viden om designfaglige aspekter i forhold til planlægningen af fysiske miljøer og visuel kommunikation.
  • planlægge designstrategier.
  • formidle i skrift og tale inden for designfeltet på dagblade, magasiner og forlag.
  • undervise i design og designrelaterede emner.
  • arbejde med markedsføring af design.
  • facilitere virksomheds- og organisationsudvikling med fokus på design.

Listen her giver eksempler på hvad tidligere kandidater fortæller de arbejder med efter uddannelsen. Men listen er uendeligt meget længere.

 

 

 

Error while rendering view [Video Box]. Please, make sure the rendering is configured properly or contact your administrator.