Skip to main content
DA / EN

Opmærksomhedspunkter

Fakulteternes og fællesadministrationens opmærksomhedspunkterne er vurderinger af, hvor der kan sættes ind for at sikre, at studiemiljøet bliver endnu bedre. Opmærksomhedspunkterne er med udgangspunkt i universitetsrapportens tematikker. Nedenunder kan du læse om de forskellige fakulteters og Fællesadministrationens opmærksomhedspunkter.

Fællesadministrationen

Fællesadministrationen vil have et overordnet fokus på trivsel. Derudover vil fokus også være på information og kommunikation, IT-forhold og fysiske forhold.

NAT

I Det Naturvidenskabelige Fakultets arbejde med handlingsplaner vil der være fokus på, hvordan information om kurser og studier til de studerende kan optimeres. Fakultetet vil også forholde sig til, hvordan forholdene omkring undervisningslokaler og pauseområder kan forbedres.

TEK

Det Tekniske Fakultet har opmærksomhed på information omkring sociale og faglige arrangementer, tilgængelighed og rengøring i grupperum, rengøring af toiletter, stress, hverdagstrivsel og information samt introduktion til sikkerheden i laboratorier og værksteder.

SAMF

Det samfundsvidenskabelige Fakultet har identificeret trivsel, studieaktivitet, gode samarbejdsformer og - relationer, faglige og sociale relationer og information og kommunikation som deres opmærksomhedspunkter.

SUND

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet vil i deres udarbejdelse af handlingsplaner have fokus på studieaktivitet og forsinkelse, trivsel, stress og ensomhed samt information og kommunikation.

HUM

Opmærksomhedspunkterne for Det Humanistiske Fakultet er et kontinuerligt fokus på web og kommunikation, studieintensitet, læringsmetoder og stress og trivsel.

Se en samlet oversigt over Fællesadministrationens og fakulteternes opmærksomhedspunkter.

Uddannelsesstrategi Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230

Sidst opdateret: 26.08.2021